Gå til hovedindhold

Madskema til spædbørn 0-4 mdr og større børn 4 mdr-1 år

Download skemaerne nedenfor:
Tryk her for madskema til mellem 0 og 4 måneder
Tryk her for madskema til mellem 4 måneder og 1 år

Madskemaet til spædbørn 0-4 mdr bliver brugt til at se, hvor meget de mindste børn indtager af aminosyretilskud, modermælk (ME) og modermælkserstatning i løbet af et døgn. Vi bruger oplysningerne, når vi skal justere indtaget af aminosyretilskud i flaskerne. Skemaet sendes sammen med blodprøven hver uge, indtil andet bliver aftalt med PKU-diætisterne.​

Skemaet er opdelt i rækker af kasser, hvor hver kasse svarer til ét måltid. For hvert måltid udfyldes klokkeslæt, hvor meget aminosyretilskud (AA-tilskud) barnet har drukket, og om barnet er blevet ammet eller hvor meget modermælkserstatning (MME), det har drukket.

  • Mængden af aminosyretilskud som barnet har drukket skrives i ml udfor "AA-Tilskud".
  • Ved amning sættes et kryds ud for Bryst/MME. Hvis barnet får modermælk i flaske angives det også i ml.
  • Mængden af alm. modermælkserstatning som barnet har drukket angives i ml udfor "Bryst/MME".
    • ​Hvis aminosyretilskud og modermælkserstatning blandes i samme flaske, skrives hvor meget der er drukket i alt af flasken.
    • Hvis barnet tømmer en flaske uden at være mæt, tilberedes en ny flaske til samme måltid.
    • Hvis barnet begynder at tømme flere flasker i løbet af et døgn, kontaktes PKU-diætisterne som udregner en ny større flaskemængde.

 Det er kun den mængde, som barnet rent faktisk drikker, der skal skrives ind i skemaet. 

Der må gerne skrives flere dage ind på samme skema, men et nyt døgn skal startes på en ny række. Hvis barnet spiser flere måltider, end der er kasser pr. døgn, fortsættes i rækken under.

I kasserne "I alt" regnes døgnmængden af aminosyretilskud, modermælkserstatning og evt. modermælk ud. (Udregnes af PKU-diætisterne)

Hvis barnet er blevet vejet, skrives det ud for den rigtige dato.
Når barnet har haft afføring, skrives det i skemaet med et X.
Hvis barnet har fået laktulose, skrives det i kolonnen "Afføring".

Skemaet sendes sammen med blodprøven hver uge, indtil andet bliver aftalt med PKU-diætisterne.

Madskemaet til større børn 4 mdr – 1 år
Når barnet begynder på overgangskost, skiftes til "Madskema til større børn 4 mdr- 1 år". Madskemaet udfyldes med flasker/amning som man hele tiden har gjort, men der noteres også overgangskost som Phe-rationer, Lp-produkter (fx lp-grød og lp-brød) og andre fødevarer som barnet kan spise frit. ​​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden