PKU blev tidligere kaldt Føllings sygdom efter den norske læge og biokemiker, Asbjørn Følling, der i 1934 beskrev årsag og symptomer ved PKU.

PKU er en medfødt sygdom, der skyldes en defekt af leverenzymet, phenylalaninhydroxylase, der normalt omdanner aminosyren phenylalanin, phe, til aminosyren tyrosin. Hos en person med PKU ophobes phe i blod og væv i stedet for. Især den umodne hjerne er meget følsom for dette, og ubehandlet PKU medfører irreversibel hjerneskade med mental retardering, oftest i svær grad.

I 1959 blev et barn for første gang diætbehandlet i Danmark. Fra 1962 testede sundhedsplejersker over hele landet urin fra spædbørnsbleer for tegn på PKU. Der var mange falsk negative, så diagnosen blev ofte forsinket. Først fra 1980 blev en blodprøve fra nyfødte landsdækkende som PKU-test. Gennem mange år blev Guthrie-testen brugt. Fra 2002 er den erstattet med tandem massespektrometri, der er mere følsom, og som også kan bruges til diagnosticering af andre medfødte sygdomme.

Som nyfødt har barnet med PKU normalt indhold af phe i blodet. Hos patienter med PKU ophobes phe i blodet og da der er phe i alle proteiner stiger indeholdet af phe i blodet så snart barnet begynder at spise. Hælprøven som tester for bl.a. PKU er siden 1. februar 2009, blevet taget ​når barnet er mellem 48-72 timer gammelt. Er hælprøven positiv underrettes PKU-teamet i Center for Sjældne Sygdomme på Rigshospitalet, der har landsfunktion for PKU-behandling. Familien indkaldes så hurtigt som muligt, så prøven kan gentages med en mere nøjagtig metode. Behandlingen er oftest indledt før barnet er 2 uger og indenfor 48 timer efter det positive resultat.