At komme hjem kan nogle gange virke som en stor mundfuld. Men det kan også være skønt at komme hjem til sin egen seng og stue, hvor man selv kan bestemme.
Plan for blodprøvekontrol
Ved udskrivelsen laver vi i samarbejde med jer en plan for næste blodprøvekontrol, og hvornår I skal komme i sengeafsnittet og/eller klinikken igen.
Medicinliste
I får udleveret en medicinliste af sygeplejersken, som viser hvilken medicin, jeres barn skal have på hvilke tidspunkter. Noget af medicinen skal I selv hente på apoteket, og andet medicin får I udleveret af sengeafsnittet.
Kontakt til sengeafsnit 5054 og klinik 5002 efter udskrivelsen
Når I er kommet hjem, vil I stadig have brug for at komme i kontakt med sengeafsnittet eller klinikken:
Her er de vigtigste telefonnumre til brug efter udskrivelse
Børn og Unge med Kræft- og Blodsygdomme, klinik 5002
tlf. 35 45 50 51
mellem kl. 8:00 og 15:00,
Ring når:
- I skal have svar på blodprøver eller andre prøvesvar
- I skal bestille transport
- I skal bestille ny tid