Gå til hovedindhold

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om sygdomme og behandling i Klinik for Børn og Unge med Gigt- og Bindevævssygdomme.

​​​


Hvornår må man ikke få biologisk medicin?
  • Ved temperatur over 38 grader.
  • Ved skoldkopper, helvedesild og kyssesyge (EBV)
  • Ved større operation pauseres medicinen 14 dage før og efter operationen.

Hvad skal man gøre, hvis man får feber?

Hvis man får biologisk medicin, skal man holde pause med medicinen​ og gå til egen læge for at undersøge for en bakterieinfektion. Man må starte sin biologiske medicin igen 2 dage efter sidste dag med feber.

Gå til egen læge, hvis man er bekymret for, om der er tale om en infektion med bakterier.

Hvis man får Methotrexat, tager man sin medicin, som man plejer (medmindre der er tale om skoldkopper, Herpes, EBV eller mæslinger).

Hvilke vacciner må man ikke få, når man er på biologisk medicin?

Generelt må man ikke få vacciner, der indeholder levende svækket materiale. I børnevaccinationsprogrammet er det kun MFR-vaccinen (mæslinger, fåresyge og røde hunde), man ikke må få. 

Andre vacciner man ikke må få: 

  • Skoldkoppe-vaccine
  • Gul feber
  • Japansk hjernehindebetændelse.
  • Tyfus vaccine som tablet
  • Influenza næsespray
Hvorfor skal biologisk medicin være på køl?
Hvis biologisk medicin ikke opbevares på køl, kan det holde op med at virke.
Hvad skal man gøre, hvis man har glemt at tage sin medicin?

Man skal tage det, så snart man opdager det og fortsætte med at tage det fra denne dag med det kendte faste interval. F.eks. Man kommer i tanke om søndag, at man glemte at tage Methotrexat fredag. Man tager sin medicin hurtigst muligt og herefter tager man sin Methotrexat om søndagen.

Må man knuse Methotrexat pillerne?

Ja, det må man gerne (medmindre man er gravid).

Er der forskel i bivirkninger i forhold til, hvilken administrationsform præparatet er i?

Ja, det kan der godt være. 

Må man få biologisk medicin, når man er på antibiotika?

Ja, når man har været feberfri i 2 døgn, må man gerne tage sin biologiske medicin. 

Reglen gælder ikke ved skoldkopper, helvedesild og kyssesyge.

Hvor ofte skal man have taget blodprøver, når man får biologisk medicin?
I starten tages blodprøverne ca. hver 8.-12. uge. Senere i forløbet tages der ofte prøver med længere interval.
Hvor ofte skal man have taget blodprøver, når man får Methotrexate (MTX)?

I starten tages blodprøverne ca. hver 8.-12. uge. Senere i forløbet tages der ofte prøver med længere interval.

Hvornår/hvorfor skal man holde pause med Methotrexate (MTX)?

Hvis man har leverpåvirkning (forhøjede leverenzym - ALAT). Det undersøges med en blodprøve.

Må man få sin biologiske medicin / Methotrexat, når man er på prednisolon?

Ja, medmindre andet er aftalt.

Hvornår skal man tage Bonyl og hvor længe?

Ved en Bonylkur tages Bonyl 2 gange dagligt og typisk i 14 dage. 

Aftales individuelt med lægen.

Hvornår begynder Bonyl at virke?

Den smertestillende effekt indenfor timer til dage, imens den antiinflammatoriske effekt tager længere tid.

Hvad skal man gøre, hvis man får ondt i maven af Bonyl?

Sidder​ smerten højt i maven, lige under brystbenet, kan det være tegn på for meget mavesyre. Mælk eller håndkøbsmedicin mod mavesyre kan hjælpe. Ved fortsatte gener kontaktes sygeplejerskerne i telefontiden eller via MinSP.

Prednisolon og vægtøgning

​​Det er vigtigt at være opmærksom på, at prednisolon øger appetitten. Lad være med at øge madindtaget og undgå sukkerholdige drikkevarer. Hvis man overholder dette, vil den vægtøgning (typisk i ansigtet og på maven), man oplever i forbindelse ved langvarig prednisolonbehandling forsvinde af sig selv i løbet af nogen tid efter endt behandling.

Hvad skal man gøre hvis man får udslæt efter at have taget sin medicin?

Er udslættet voldsomt og/eller ligner nældefeber kontaktes egen læge, klinikken inden for deres telefontid eller BørneUngeModtagelse 5062.

Er udslættet lokalt og/eller generende, kan man efter at have talt med egen læge eller klinikken evt. tage antihistamin eller en mild steroidcreme (Mildison). Hold øje med om det gentager sig ved næste behandling og tag gerne et foto.

Hvorfor og hvordan bruger man overfladebedøvende midler (Emla etc.).

  • De bruges til lokalbedøvelse af huden.
  • Det skal sidde 1 time for at have fuld virkning. Det må max. sidde i 4 timer. herefter aftager virkningen.
  • Det er vigtigt, at det sidder præcis på det område, der ønskes bedøvet.
  • Det er vigtigt, at plasteret over cremen slutter helt tæt for, at det virker optimalt.
Kan man få lattergas til procedurerelaterede smerter?

Ja, men ved regelmæssigt behov skal der lægges en plan for, hvordan man på sigt kommer igennem proceduren uden lattergas.

Hvordan bestiller man medicin til afhentning, hvis man er løbet tør/mangler?

Via Sundhedsplatformen (min SP). Husk at bestille i god tid, da der er op til 3 hverdages ekspeditionstid. Man behøver ikke at bestille medicin til de planlagte ambulante kontroller.

Hvordan bestiller man medicin på recept, hvis man er løbet tør/mangler?

  • Via egen læge, hvis det drejer sig om receptfornyelse af allerede ordineret medicin eller via app medicinkortet.
  • Via Sundhedsplatformen (min SP​)​. Husk at bestille i god tid der er op til 3 hverdages ekspeditionstid. Tjek gerne om der er en recept allerede via app'en medicinkortet eller via FMK online.
Hvornår kan man blive tilbudt fuld bedøvelse til smertefulde procedure?

Børn under 3 år børn til blodprøvetagning, ledpunktur og øjenundersøgelse såfremt det vurderes, at barnet ikke kan samarbejde.

Børn under 10 år til ledpunktur.

Hvordan skal man forholde sig efter ledpunktur?

Man skal forholde sig stille og roligt resten af dagen. Næste dag kan man gøre som man plejer.

Man skal være opmærksom på infektionstegn omkring det behandlede led, rødme, varme og hævelse. Ved mistanke om infektion i leddet efter ledpunktur kontaktes sygeplejerskerne i klinikken i dagtiden og uden for klinikkens åbningstider kontaktes BørneUngeModtagelse på tlf. 35 45 50 62.

Hvornår anbefales det, at man vaccineres mod influenza?

Det anbefales, at barnet bliver influenzavaccineret, hvis barnet er i biologisk behandling eller har kompleks bindevævssygdom. Vaccinen er gratis og gives som injektion.


Kan man få feber af medicinen?

Nej, normalt kan man ikke få feber af sin medicin. Man kan opleve, at man efter at have fået biologisk medicin får en infektionssygdom, da medicinen har trykket immunforsvaret. Det er ikke pga. medicinen, at man bliver syg. Man var højst sandsynligt blevet syg i løbet af nogle dage alligevel. Medicinen kan dog have fremskyndet sygdommen.



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden