Velkommen til Rygseminar
I denne video bliver du introduceret til rygseminarets indhold og program.
Før din operation
I denne video fortæller sygeplejerske Jette, hvad du skal huske forud for din indlæggelse og operation. Blandt andet fortæller hun, hvad du skal have med dig, når du skal indlægges, hvilket tøj det er godt at have med, hvad du skal gøre med din medicin og gode råd til, hvordan du bedst kan passe på dig selv.
Bedøvelse og operation
I denne video forklarer læge Johanna, hvad der skal ske den dag, du skal opereres. Hun fortæller blandt andet, hvilken medicin du må tage, hvad der sker, når du skal bedøves, og hvad der kommer til at ske under din operation.
Efter din operation
I denne video fortæller sygeplejerske Jette, hvad der skal ske efter din operation, og hvad du kan forvente blandt andet på sengeafsnittet. Hun kommer ind på, hvad der skal ske på sengeafsnittet, og hvad du kan forvente i dagene efter din operation. Hun fortæller også, hvad du skal være opmærksom på, når du skal hjem.
* I videoen fremgår det, at der er telefontid mellem kl. 8-16. Det er ikke korrekt. Der er telefontid hver dag mellem kl. 8-15. Se under
Kontakt for mere information.
Når du kommer hjem efter din operation
I denne video fortæller sygeplejerske Charlotte dig, hvad du skal være opmærksom på, når du kommer hjem efter din rygoperation.
Fysisk aktivitet og bevægelse efter din operation
Fysioterapeuten Nina giver dig i denne video gode råd til fysisk aktivitet og bevægelse efter din operation, og fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du kommer bedst i gang igen.
Hverdagens aktiviteter og opgaver efter din operation
Ergoterapeut Nina fortæller i denne video, hvordan du bedst kan klare hverdagens aktiviteter så som at tage tøj på, lave mad og andre gøremål efter din operation. Du får viden om strategier, du kan bruge og gode råd til at passe på dig selv og komme godt i gang med hverdagen igen.