- Flere tror fejlagtigt at en MR-scanning giver et endegyldigt svar på ens sygdomstilstand. Dette er ikke altid tilfældet.
- En skanning er ikke en garanti for at kunne afsløre, hvor rygsmerterne stammer fra.
- En MR-scanning kan vise forandringer i ryggen, som ikke nødvendigvis hænger sammen med de smerter, den pågældende oplever. Langt de fleste rygpatienter skal ikke opereres, og så kan resultatet af en MR-scanning skabe mere forvirring og bekymring, end den er til gavn.
- Behandlingen af ryggen tager udgangspunkt i patienten – ikke i MR-scanningen. En MR-scanning er et værktøj, som skal bruges med omhu og eftertanke.
- Det er vigtigt at være opmærksom på, hvornår det er relevant at lave en MR-scanning. Når det skal vurderes, hvorvidt der skal opereres, eller hvis infektion og cancer skal udelukkes, er en MR-scanning et vigtigt redskab i den vurdering.
- At lave en MR-scanning er et spørgsmål om, hvad der er til gavn for patienten på både kort og lang sigt. Der er ikke et spørgsmål om ressourcer.
Kilde: Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme samt det canadiske studie ”Overuse of Magnetic Resonance Imaging” (offentliggjort i det internationale tidsskrift JAMA Internal Medicine (nr. 173, 13. maj 2013))