Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Ansigtslammelse - facialisparese

​Ansigtslammelse kan være hel eller delvis lammelse af ansigtets muskler, og kan både skyldes midlertidig eller permanent skade på ansigtsnerven. Angsigtslammelse hedder også facialisparese.

​Ansigtslammelse eller facialisparese er en tilstand med hel eller delvis lammelse (parese) af musklerne i ansigtet. Det skyldes midlertidig eller permanent skade på ansigtsnerven (facialis nerven).​

Der er både hjælp at hente og mange ting du selv kan gøre.

​Ansigtslammelse eller facialisparese, er en tilstand med hel eller delvis lammelse (parese) af muskulaturen i ansigtet. Der skyldes midlertidig eller permanent skade på ansigtsnerven (facialis nerven).

Når ansigtsnerven enten mangler eller ikke fungerer, modtager ansigtets muskler ikke de nødvendige signaler fra nerven til at fungere ordentligt. Det resulterer i, at hele eller dele af ansigtet bliver lammet, hvilket kan påvirke bevægelsen af f.eks. pande, øjne, kind og mund mv.

Der er forskellige grader af ansigtslammelse. Nogle gange er det kun den nedre halvdel af ansigtet, der bliver påvirket, nogle gange er hele den ene halvdel af ansigtet påvirket og i nogle tilfælde er begge sider af ansigtet påvirket.

Hvordan virker ansigtsnerven?

Hver side af ansigtet har sin egen ansigtsnerve. Det vil sige, at får du f.eks. en skade på den venstre ansigtsnerve, så påvirker det kun venstre side af ansigtet. Hver ansigtsnerve starter i hjernen og når frem til ansigtet foran øret, hvor den deler sig i fem forskellige grene. De fem grene forsyner de ansigtsmuskler, der giver ansigtsudtryk. Tåre, spyt produktion og smagssans er også styret af ansigtsnerven. 

Årsager til ansigtslammelse/facialisparese

Der findes mange forskellige årsager til ansigtslammelse og behandling og prognose varierer meget afhængigt af årsagen. Nogle af de hyppigste årsager til ansigtslammelse er listet herunder, hvoraf Bell’s parese er den mest almindelige:

  • Bell’s parese er en tilstand, hvor den udløsende årsag ikke er endeligt bevist, omend der er nogen belæg for en sammenhæng med virusinfektion.
  • Ramsey Hunt syndrom hvor lammelsen skyldes en reaktivering af virusinfektion med skoldkopper (varicella-zoster-virus (VZV)).
  • Kirurgisk årsag medfører skade på nerven i forbindelse med kirurgi for f.eks. acusticus neurinom, ansigtsnerve tumor, operationer på spytkirtlen (parotis) m.v.
  • Bakterieinfektion f.eks. ved Lyme’s sygdom (Borreliose efter flåtbid) eller efter mellemørebetændelse.
  • Neurologiske tilstande som Neurofibromatose 2 eller Guillain-Barré syndrom
  • Traumer pga. ulykker, der f.eks. medfører kranie- eller ansigtsbrud, dybe flænger på kinden m.v. 
  • Fødselsskade forårsaget af tryk på nerven ved f.eks. forløsning med tang eller fra bækkenet hvis passagen gennem fødselskanalen er svær. Skade på ansigtsnerven er også set efter kejsersnit.
  • Medfødte tilstande som Isoleret kongenit facialis parese og Asymmetric crying facies (ACF).
  • Genetiske syndromer som Moebius syndrom, Hemifacial microsomi eller CHARGE syndrom
  • Blodprop, selvom en blodprop kan medføre ansigtslammelse er det en lidt anden problematik, da lammelsen ikke skyldes påvirkning af ansigtsnerven, men en skade på hjernen, der gør at impulserne ikke overføres til ansigtsnerven.

Inddeling af ansigtsnerve skader

Man inddeler skader på ansigtsnerven i tre forskellige grader:

  1. Grad 1: Når ansigtsnerven er påvirket, men kommer sig inden for ca. 8 uger.
  2. Grad 2: Når ansigtsnerven er skadet, men det ydre lag er intakt. Nerven viser først tegn til bedring efter 4 måneder og reparerer sig selv med ca. 1 mm per dag.
  3. Grad 3: Når ansigtsnerven er svært skadet og heling er langsom og ufuldstændig. Nogle gange er nerven helt overskåret og kirurgisk reparation er nødvendig for at genoprette funktion.
Her ses facialisnerven fra siden

Der er mange symptomer på ansigtslammelse, og de varierer fra person til person og afhænger af diagnosen.

Ansigtslammelse påvirker som regel kun den ene side af ansigtet, men kan påvirke begge sider.

BEMÆRK:

Ansigtslammelse medfører IKKE svaghed eller lammelse i arme og ben, så hvis du oplever dette samtidig med ensidig ansigtslammelse, skal du søge læge med det samme da dette kan være tegn på en blodprop.

Hvor hurtigt opstår symptomer

Ansigtslammelse kan opstå pludseligt, over 2-3 dage eller langsomt over uger og måneder. Symptomerne kan blive bedre eller værre over tid, afhængigt af graden af nerveskade og årsagen til ansigtslammelsen.

Hvad er symptomerne 

En komplet ensidig ansigtslammelse påvirker både øjenbryn, øje, kind og mund fordi nervesignalerne til ansigtsmuskulaturen ikke virker.  Det medfører ophævet eller ændret bevægelse af ansigtets bevægelser. Da ansigtsnerven også styrer tåreproduktion, spytproduktion og smagssans, kan disse funktioner også være påvirkede. Nogle typer af ansigtslammelse kan også påvirke følesansen og give smerter eller nedsat følesans, hvis ansigtets følenerve (trigeminus nerven) også er påvirket.

Pande

  • Tab af panderynker og evne til at rynke øjenbryn, hængende øjenbryn og manglende evne til at løfte øjenbryn.

Øjne

  • Nedsat eller ophævet evne til at lukke øjet helt eller til at blinke, tendens til udtørring af øjet eller at øjet løber i vand, hængende nedre øjenlåg, smerter eller irritation fra øjet, lysfølsomhed, rødme i øjet.

Mund

  • Mundvigen hænger, manglende evne til at smile på den ene side, manglende evne til at puste kinden op, fløjte eller puste, ændret smagssans, prikkende fornemmelse svarende til den ene halvdel af tungen, besvær med at spise og drikke, besvær med at børste tænder og spytte ud, savlen fra den svage side af munden, øget eller nedsat spytproduktion, besvær med at udtale ord pga. svaghed i læber og kind.

Ører

  • Smerte i eller nær det påvirkede øre, høretab eller øget følsomhed for lyd.

Når ansigtsnerven er beskadiget, kan stapediusmusklen i øret blive påvirket, og medføre følsomhed over for høje lyde. Stapedius musklen er en lille muskel, som hjælper med at kontrollere modtagelsen af lyd fra omgivelserne til det indre øre og beskytte det mod høje lyde, herunder din egen stemme.

Næse

  • Næsen løber eller føles tilstoppet, man kan ikke at bevæge næsebor eller rynke på næsen.

OBS:

Hvis du udvikler symptomer på ansigtslammelse, skal du hurtigst muligt kontakte din læge. 

​

​Mimik

Ansigtets udtryk bruges hele tiden til at kommunikere med omverdenen. Dette kaldes nonverbal kommunikation og foregår ofte helt ubevidst. Med en ansigtslammelse er selv normale simple handlinger, som at smile, blinke og rynke panden, svære.

Det medfører ofte en selvbevidsthed, som kan blive en barriere for kommunikation og social interaktion. Man undgår måske at smile for at skjule asymmetrien, hvilket kan give andre et indtryk af, at man ikke er imødekommende.

Øjne

Personer med ansigtslammelse kan have problemer med at lukke et eller begge øjne. Nedsat eller ophævet blinkefunktion udtørrer af øjnene, hvilket er en smertefuld tilstand. Tårefilmen på øjet giver fugt og er vigtig for synet, som kan blive forstyrret, hvis øjet udtørrer.

Når øjet ikke kan lukkes ordentligt, gør det mange situationer vanskelige, f.eks. brusebad, søvn, at gå en tur osv. Når øjet tørrer ud, reagerer det typisk ved at producere flere tårer og det kan blive rødt og ømt og medføre øget selvbevidsthed.

Mad og drikke

Når ansigtets muskler ikke fungerer ordentligt, kan det være sværere at spise og drikke på den påvirkede side. Der kan opstå en svaghed af kind og mundlukke, hvilket gør det sværere at tygge og holde mad og drikke inde i munden.

Maden kan også samles i kinden og være svær at bevæge rundt i munden.

Der kan også være en øget tendens til at bide sig i læben eller kinden.

Savlen

Savlen sker typisk, fordi læberne er svækkede og ikke forsegler, når din mund er lukket. Det bliver mere udtalt, når du er foroverbøjet pga. tyngdekraften.

Mundhygiejne og tænder

Mundvand spiller en vigtig rolle i at beskytte tænder og gummer.

Ansigtslammelse kan medføre nedsat spytproduktion og derfor give sårbare tænder og gummer. Tandbørstning kan være besværligt og det kan være svært at få tandproteser til at sidde ordentligt.

Ved ansigtslammelse er der tendens til, at underlæben hænger og blotter tænderne, især hvis du har ansigtslammelse på begge sider. Dette kan medføre udtørring af tænder og gummer.

Tale

Ansigtsnerven kontrollerer bevægelse af læberne samt musklerne i kinderne.

Hvis ansigtsnerven er beskadiget, kan det medføre svaghed og besvær med at bevæge læber og kinder, hvilket kan gøre udtalen utydelig. Selv hvis talen egentlig er let at forstå, kan du føle at din tale lyder anderledes end før ansigtslammelsen. Dette kan medføre øget selvbevidsthed, især hvis du skal holde taler eller præsentationer f.eks. på dit arbejde.

Spasmer

Når ansigtsnerven er skadet, kan der opstå sammentrækninger af musklerne på den ene side (hemifaciale spasmer). De første symptomer er typisk en nervetrækning i ansigtet, som gradvist øges i styrke og i udbredelse.

Synkinesier/ufrivillige bevægelser

I efterforløbet af en ansigtslammelse kan der udvikles synkinesier, som er en medicinsk betegnelse for ufrivillige bevægelser, som medfører ,at forskellige dele af ansigtet bevæger sig uventet og ufrivilligt.

F.eks. kan et forsøg på at smile resultere i, at øjet lukker sig samtidigt eller din hals strammer op, hvis du forsøger at spidse munden. Dette forekommer hyppigst hos personer, der er ved at komme sig efter en langvarig ansigtslammelse uden kendt årsag (Bells parese). De påvirkede muskler skal genlære, hvornår de skal bevæge sig og hvornår de skal slappe af, hvilket kræver et forløb med en specialuddannet ansigtsterapeut.

Det er en almindelig fejlopfattelse at musklerne er svage, når de i virkeligheden er spændte, stive og svære at bevæge på grund af ufrivillige bevægelser.

Smerter

Da ansigtsnerven ikke har smertereceptorer, er smerter i ansigtet et sjældent symptom. Ved nogle tilstande, som Ramsey Hunt syndrom, kan der dog være mange smerter. Personer med Bell’s parese kan i starten af forløbet opleve smerter i eller omkring øret.

Ved langvarig sygdom kan der være smerter fra en stram eller spændt ansigtsmuskulatur, hvilket kan afhjælpes med ansigtsterapi med udspænding og/eller behandling med botox.

Emotionelle følger

Vi ved fra forskning og patienthistorier, at de personer, der lever med ansigtslammelse, er meget modstandsdygtige i forhold til at klare dagligdagens udfordringer. Ikke desto mindre er du ikke alene, hvis du har bemærket ændringer i dit selvværd i forbindelse med din ansigtslammelse. Det kan både være en konsekvens af, hvordan du har det med dig selv og hvordan andre reagerer på dig.

Man kan opleve en følelse af tab, da både udseende og tale ofte er en stor del af ens identitet. Vi sammenligner ofte os selv med både andres udseende, men også vores eget tidligere udseende og disse sammenligninger kan have en negativ indflydelse på vores humør. At opbygge selvtillid og selv-accept er vigtigt for alle med ansigtslammelse, for at motivere til at skabe nye venskaber, bygge den karriere man ønsker og møde nye partnere.

Behandling af ansigtslammelse/Facialisparese

Lægebehandling og terapi

Ansigtslammelse medfører IKKE svaghed eller lammelse i arme og ben, så hvis du oplever dette samtidig med ensidig ansigtslammelse, skal du søge læge med det samme, da dette kan være tegn på en blodprop.

Ved pludseligt opstået ansigtslammelse uden forklaring og uden andre symptomer skal du kontakte egen læge, øre-næse- og halslæge eller akut-klinik hurtigst muligt.

Hvis der ikke findes en årsag til ansigtslammelsen, findes der ingen konkret behandling, da den direkte årsag til tilstanden ikke kendes.

Behandling med binyrebarkhormon (prednisolon) kan afkorte varigheden af ansigtslammelsen. Denne behandling skal starte så hurtigt som muligt for at have effekt. Det er øre-næse-og halslæger, der varetager udredning og behandling, evt. efter besøg på skadestuen/akutklinikken. 

Det er ikke nødvendigt med en henvisning til øre-næse og halslæge.

Hvis årsagen er en infektion med enten virus eller bakterier skal det også behandles i akut forløbet.

Er øjenlukkefunktionen nedsat, er det vigtigt at benytte fugtende øjendråber eller øjensalve mindst fire gange dagligt. Det er for at undgå udtørring og irritation af øjets hornhinde. Det kan i den sammenhæng også være en fordel at benytte en øjenklap for at beskytte øjet, hvis blinkefunktionen er nedsat. Hvis dette ikke er nok, eller generne er svære, skal du opsøge en øjenlæge for at få hjælp til den videre behandling.

Det kan også være hensigtsmæssigt at få en konsultation med en ansigtsterapeut (ergoterapeut) med henblik på information og selvtræning. Det anbefales ikke at opsøge terapi hos ikke-specialuddannede ansigtsterapeuter, da forkert vejledning og for aggressiv træning af ansigtsmusklerne, forværrer risikoen for ufrivillige bevægelser (synkinesier).

Når tilstanden er nogenlunde stabil og ikke ændrer sig mere, kan der blive behov for rekonstruktion eller støttende behandling via en plastikkirurg og/eller en ansigtsterapeut.

Plastikkirurgi

Via en henvisning kan du få en samtale med en plastikkirurg på Rigshospitalet.

Plastikkirurgen foreslår den bedste behandling ud fra hvor længe ansigtslammelsen har været til stede, årsagen, graden af gener og om der er tale om en komplet eller en delvis lammelse.

Der findes forskellige muligheder for at korrigere følgerne af ansigtslammelse. Kirurgisk behandling opdeles i statisk (uden aktiv bevægelse) og dynamisk (med aktiv bevægelse) korrektion. Plastikkirurgen kan bruge sene, muskel og/eller nerve fra andre steder på kroppen til at korrigere følgerne af ansigtslammelse (facialis parese) eller give ny bevægelighed til ansigtet.

Statiske procedurer

De statiske procedurer har til formål at modvirke nedadgående træk på øje og mundvig, men giver ikke bevægelsesfunktion. Flere korrektioner udføres ofte under samme indgreb. Det kan f.eks. være: øjenbrynsløft, vægt til øvre øjenlåg, så øjet bedre kan lukkes, opstramning af det nedre øjenlåg og statisk seneslynge, hvor en sene høstet fra låret flyttes op til ansigtet og fæstnes til kindbenet og til mundvinklen og næsefløjen eller hvor der er behov for støtte.

Dynamiske procedurer

De dynamiske procedurer har til formål at give bevægelse til dele af ansigtet, overvejende til mundvigen.

Nervetransfer

Når ansigtsnerven bliver skadet, er der en periode hvor det er muligt at genoprette nervefunktionen til musklerne ved at flytte en anden nerve til området. F.eks. kan en uskadet nervegren fra tyggemusklen frigøres og sys til en eller flere grene af ansigtsnerven. Aktivering af ansigtsnerven vil dog kræve at man bider sammen, for derved at opnå et smil. Evnen til at smile ved hjælp af tyggemusklen kræver øvelse, men over tid kan de fleste opnå et naturligt smil uden at skulle anstrenge sig.

Som tiden går, vil ansigtets muskler, uden input fra ansigtsnerven, svækkes og nedbrydes. Efter 1 år eller mere kan ansigtets muskler ikke længere komme sig og vil ikke fungere, selv med nyt nerve input. Der kan derfor være behov for flytning eller transplantation af en muskel.

Temporalismyoplastik

Temporalismusklen er en tyggemuskel som findes over øret og tindingen. Noget af musklen og dens senehæfte kan flyttes ned over ansigtet og hæftes ved mundvigen. Herved løftes mundvigen, symmetrien genoprettes, savlen reduceres og evnen til at smile kan genoptrænes, dog kun ved at bide tænderne sammen for at aktivere tyggemusklen. Evnen til at smile ved hjælp af tyggemusklen kræver øvelse, men over tid kan de fleste opnå et naturligt smil uden at anstrenge sig.

Cross face nervegraft/ Gracilis muskel transplantation

Denne teknik kræver 2 operationer. Ved første operation transplanteres en nerve fra benet op til en rask nervegren i ansigtet, typisk på den modsatte side. Anden operation udføres ca. 6 mdr. efter den første. Her flyttes en del af en muskel (Gracilis musklen) fra inderlår til ansigtet og den tidligere transplanterede nerve tilkobles musklen så den får funktion. Fordelen ved Gracilis transplantation er, at man ikke behøver at bide tænderne sammen for at smile, smilet ser mere naturligt ud og involverer mere af ansigtet, ikke kun mundvigen.

Ikke-kirurgisk behandling

Er dine gener overvejende ufrivillige bevægelser (synkinesier) eller en ubalance i ansigtet, kan et forløb hos ansigtsterapeuterne gøre en stor forskel.

I samarbejde med en specialuddannet ansigtsterapeut vil du lære at identificere hvilke muskler der arbejder hvordan, og hvilke muskler der udfører de ufrivillige bevægelser. Herefter lærer du at balancere ansigtets bevægelser. Samtidig oplæres du i udstrækning og afspænding af de påvirkede ansigtsmuskler.  

Botox

Ansigtsterapi behandlingen kan ved behov suppleres med botox behandling for at reducere aktiviteten af overaktive muskler, ufrivillige bevægelser og dermed balancere ansigtets bevægelser.

På Rigshospitalet tilbydes både træningsforløb hos specialuddannede ansigtsterapeuter og botoxbehandling, foruden de beskrevne kirurgiske rekonstruktioner.

Psykolog

Hør evt. din læge, om du kan få en henvisning til psykolog og dermed få tilskud til behandling. (henvisning gives bl.a. til personer med alvorligt invaliderende sygdom eller med let til moderat depression, så det er din læges vurdering om du opfylder kravene).

Hvis ikke du opfylder kravene kan du selv finde en psykolog, der kan hjælpe med enten samtaleterapi eller kognitiv terapi

​

​Ansigtsmimik

 Se altid på den person du kommunikerer med for at udtrykke interesse og for at fastholde deres opmærksomhed. Undgåelse af øjenkontakt kan medføre, at den anden person stirrer eller bliver mere insisterende på at søge øjenkontakt. Undgåelse af øjenkontakt kan også signalere manglende interesse.

  • Prøv altid at smile bare lidt – det viser sig også i dine øjne.
  • Hvis du møder en person på gaden, er et nik lige så godt som et smil til en hilsen
  • Undgå at dække din mund med din hånd, når du taler
  • Giv god øjenkontakt med den person du taler med for at signalere, at du er interesseret
  • Hvis du ikke føler, at du kan smile, så giv i stedet opmuntrende gestikuleren, for at vise at du lytter opmærksomt. Dette kan f.eks. være små nik for at vise at du forstår.

Øjne

  • Brug øjendråber eller salve som ordineret af din læge. Viskøse øjendråber kan anvendes så ofte, der er behov for det og kan købes i håndkøb.
  • Drik rigeligt vand, mindst 6 -8 glas vand om dagen. Drik mere når vejret er varmt.
  • Hvis du arbejder ved en computerskærm, anbefales hyppige pauser.
  • Brug solbriller på solrige dage. Beskyttelsesbriller kan anvendes til sport og gåture.
  • Hvis du ikke bruger briller, kan det anbefales at bruge briller uden styrke til dage med blæst.
  • Minimér aircondition og indendørs opvarmning, da det provokerer udtørring af øjnene.
  • Anvend luftfugter i soveværelset på dit kontor eller hvor du opholder dig mest.
  • Tape øjet til om natten og/eller anvend klap eller sovemaske.
  • Hvis øjenmakeup generer, bør det undgås.
  • Øjenlægen kan anbefale terapeutisk kontaktlinse, tåre-kanal-propper, øjenlågsvægt eller anden behandling.

Mad og drikke

Hvis du har svært ved at tygge og spise mad kan følgende råd måske hjælpe:

  • Undgå hårde, seje fødevarer og vælg i stedet let fødevarer, der er lette at tygge, f.eks. pasta, fisk, hakket kød og tilberedte grøntsager.
  • Undgå fødevarer med blandet konsistens, f.eks. mysli med mælk. Blandet konsistens er sværere at kontrollere og kan medføre hoste. Vælg i stedet fødevarer med tykkere konsistens, f.eks. grød.
  • Undgå strengede eller seje fødevarer og fødevarer med skal, kerner osv. (f.eks. rå tomater, salat, majs, ærter og bønner)
  • Du kan opleve, at ris og tørre smuldrende fødevarer kan være svære at synke og kan medføre hoste.
  • Hvis du lider af mundtørhed, anbefales det at holde din mad fugtig ved at tilsætte smør, sovs mv.
  • Små mundfulde anbefales, da det er lettere at kontrollere og giver mindre risiko for madspild.
  • Børst dine tænder efter alle måltider for at sikre, at der ikke er madrester gemt i kinden eller omkring tænderne. Det kan være nødvendigt, at tømme kinden eller gummerne med en finger. Det er meget vigtigt at gøre dette, for at undgå problemer med tænderne.
  • Sid oprejst i en god stol ved måltider og mellemmåltider.
  • Tag dig god tid til at spise og undgå forstyrrelse af din koncentration.
  • Undgå at tippe dit hoved bagover når du drikker, da det kan medføre hoste og fejlsynkning.

Hvis du har svært ved at opnå tilstrækkeligt fødeindtag kan du supplere med energiberiget kost, f.eks. proteindrikke og/eller sødmælk i stedet for skummetmælk osv. Det kan være nødvendigt at konsultere en diætist.

Tape til underlæben

Det kan hjælpe på spisesituationer at støtte underlæben ved at tape den op med transpore tape el lign. Der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre dette på, find den måde der passer dig bedst. Det kan også være en hjælp blot at støtte læben med en finger når du spiser, for at skabe forsegling og modvirke madspild.

Tape til kinden kan også bidrage til at gøre det nemmere at spise og drikke.  

Eksempel på tapening af kind og underlæbe. (tegning kommer snart)

Savlen

  • Prøv at huske at synke hyppigere for at undgå at der er for meget mundvand i munden.
  • Tag små tåre af vand for at huske dig på at synke hyppigere.
  • Læbeøvelser kan evt. forbedre din læbeforsegling, men dette skal helst foregå i samarbejde med en specialuddannet ansigtsterapeut.
  • Undgå forover bøjning, hold dit hoved opret for at undgå at tyngdekraften driver mundvandet frem mod læberne.
  • Forsøg med tape til kind og/eller læber.
  • Ved svære gener kan det evt. forsøges med medicin, der nedsætter produktionen af mundvand. Det skal du have ordineret af din læge.
  • Hvis du er ude i offentligheden, kan tænderne forsigtigt presses sammen og mundvandet suges tilbage inden det hobes op i munden og siver ud gennem læberne. 

Mundhygiejne 

Hvis underlæben hænger og medfører udtørring kan tapening af underlæben afhjælpe dette.

Børst altid tænder efter et måltid for at rense mund og tænder for madrester. Det er vigtigt, da madrester kan give grobund for bakterier, hvilket kan gøre dig mere modtagelig for sygdom i tænder og gummer.

Tale

En taleterapeut og en specialiseret ansigtsterapeut kan hjælpe dig med at forbedre din tale. Men du kan også gøre noget selv:

  • Tal langsomt, så folk lettere kan forstå dig
  • Se altid lige frem når du taler, så lyden rettes frem mod lytteren og så lytteren også kan mundaflæse, hvis personen ikke helt har hørt dig.
  • Sørg for at nedsætte støj fra f.eks. radio eller TV omkring dig, så andre tydeligere kan høre din stemme.
  • Hvis du skal give en tale eller en præsentation, så sørg for at have vand med dig og tag hyppige små tåre, for at undgå at din mund udtørrer og besværliggør din udtale.
  • Hvis du lider af mundtørhed kan du anvende mund gel, sprays og tyggegummi mod mundtørhed for at lette udtalen.
  • Hvis din kind føles slap og tung kan du placere din hånd mod din kind når du taler, eller anvende ansigtstape. Dette giver støtte til kinden og hjælper med at dirigere lyden fremad, især hvis du taler i telefon, idet telefoner ofte forvrænger lyden og gør det sværere at høre hvad der bliver sagt.

Ufrivillige bevægelser/Synkinesier

Det anbefales ikke at opsøge terapi hos ikke-specialuddannede ansigtsterapeuter, da forkert vejledning kan forværre ufrivillige bevægelser.

Læs mere on ansigtsterapi - hjemmesiden er på engelsk. 

Video om selvbehandling fra youtube - den er på engelsk. 

Emotionelle følger

Støtte fra ligesindede har vist sig at være effektiv til at håndtere psykisk stress, reducere følelsen af social isolation og til at få og dele information om ansigtslammelse.

I Danmark findes der endnu ikke en patientforening for patienter med ansigtslammelse, men der findes en patientforening for acusticus neurinom (www.acusticusneurinom.dk) samt mange videoer på youtube.


Sidst opdateret:
Redaktør
Webgruppen på Rigshospitalet
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden

Rigshospitalet

Rigshospitalet

Blegdamsvej 9

2100 København Ø

T 35 45 35 45

E

Rigshospitalet

Valdemar Hansens Vej 1-27

2600 Glostrup

T 38 63 38 63​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​