Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​

Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, klinik 7035

Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling har klinik i Nordfløjen, hvor patienter bliver indkaldt til undersøgelser, behandlinger og kontrol i forbindelse med deres behandlingsforløb.
Klinikken modtager dagligt ca. 200 planlagte patienter, både til ambulante operationer eller undersøgelser. Vi modtager også akutte patienter, der kommer fra eget hjem eller andre afdelinger. 

I klinikken ser vi blandt andet nyhenviste plastikkirurgiske patienter og brandsårspatienter. Patienterne kan være henvist fra egen læge, speciallæger (fx hudlæger og privatpraktiserende plastikkirurger) eller fra andre afdelinger på både Rigshospitalet og andre hospitaler.

Ofte kommer vores patienter flere gange, både til indledende samtaler, operationsplanlægning og opfølgende kontroller. 

Vi har også nogle operationsstuer til mindre kirurgiske indgreb i lokalbedøvelse.

Klinikken deler lokaler med Afdeling for Led- og Knoglekirurgi. Når du kommer, skal du henvende dig i skranken for enden af gangen. Følg skiltene til afsnit 7035.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden