
Metode
Via den retrospektive database har vi indsamlet patientdata via journalopslag fra 1850 kvinder der har fået foretaget implantatbaseret brystrekonstruktion. Kvinderne er blevet opereret på hhv. Rigshospitalet, Herlev hospital og Roskilde Sygehus i perioden fra 2010-2021. Under dataindsamlingen fra disse patienter er der blevet kigget på patienternes komorbiditeter, administreret medicin, kirurgiske karakteristika og postoperative komplikationer.
Igangværende studier
Med udgangspunkt i den retrospektive database bliver der løbende udformet studier, pt er vi blandt andet i gang med 1) et studie omhandlende effekten af tranexamsyre på postoperativt hæmatom efter brystrekontruktion, 2) et studie der undersøger infektionsrisikoen ved brystrekonstruktion hhv. med og uden ADM, samt 3) et studie der omhandler risikoen for implantatrotation ved brug af anatomiske implantater.
The effect of tranexamic acid on postoperative hematoma following breast reconstruction.
Formål:
Formålet med dette studie er at undersøge effekten af trenexamsyre på udviklingen af hæmatom efter brystrekonstruktion.
Status:
Behandling af data forventes afsluttet i efteråret 2023.
Postoperative infection following two-stage vs one-stage breast reconstructions with and without the use of ADM.
Formål:
Formålet med dette studie er at undersøge infektionsrater og andre postoperative komplikationer hos patienter der gennemgår one-stage og two-stage brystrekonstruktion hhv. med og uden brug af ADM.
Status:
Dataindsamlingen er færdiggjort, og databehandling forventes færdiggjort i foråret 2024
Breast reconstruction with anatomical implants and the risk of implant rotation: A retrospective study of 1134 women.
Formål:
Formålet med dette studie er at undersøge risikoen for implantatrotation hos kvinder der gennemgik one-stage eller two-stage brystrekonstruktion, så vel som den potentielle indflydelse af overekspansion af expanderen, brug af ADM samt typen af operation (primær og sekundær brystrekonstruktion). Desuden analyserede vi effekten af den kirurgiske behandling af implantatrotation.
Status:
Databehandling er færdiggjort, og artiklen forventes submitted i efteråret 2023
Perspektiv
Den retrospektive database er et forskningssamarbejde mellem de plastikkirurgiske afdelinger på Rigshospitalet, Herlev Gentofte Hospital og Roskilde Sygehus, som udgår fra Rigshospitalet. Formålet med studierne er at vurdere anvendt behandling af kvinder, der får implantat-baseret brystrekonstruktion med henblik på at forbedre behandlingen fremadrettet.