Brystimplantatets mikrobiom

​I et nyt projekt skal en ukendt gruppe bakterier, et såkaldt mikrobiom, lokaliseret til overfladen af brystimplantaterne undersøges for at få en bedre forståelse for dets betydning for udvikling af kapselkontraktur.



Formål

Når brystimplantater bruges til at rekonstruere eller forstørre et bryst, opstår der sommetider komplikationer. Den hyppigste komplikation er kapselskrumpning, hvor mere end 12% af patienterne bliver afficeret. Kapselskrumpning skyldes en immunreaktion mod implantaterne, hvor kroppen danner en tyk og kontraherende fibrøs kapsel omkring brystimplantaterne. Dette gør brystet hårdt, og processen er ofte smertefuld for patienten. Behandling af kapseldannelse er kirurgisk fjernelse af implantaterne og risikoen for at patienten får kapseldannelse igen er høj.

Metode

I et nyt studie vil vi undersøge mikrobiomet af lavvirulente bakterier på brystimplantaterne for at finde eventuelle sammenhænge mellem hvilke bakterier der lever på brystimplantatet og om patienten får kapseldannelse. Vi vil undersøge over 400 patienter ved brug af 16s Sequencing og fluorescent in-situ hybridization (FISH). Sekventering er en af de mest banebrydende nye teknologier indenfor mikrobiologi, og ved at kombinere denne teknik med brystimplantater og kapselskrumpning forventer vi at skabe ny viden om kapseldannelsens ætiologi.

Perspektiv og projektperiode
Fundene fra studiet vil give ny indsigt i mekanis-merne bag udvikling af kapselkontraktur ved at identificere kompositionen af bakteriearter, mængden og den strukturelle organisering (fx som biofilm) på implantaterne og i den fibrøse kapsel. Med studiet vil vi få vigtig viden om mikrobiomet på implantaterne, og hvorledes det vil være influeret af typen af initial brystkirurgi og patientens stråleterapistatus. Dette vil danne grundlag for nye strategier for forebyggelse af kapselkontraktur i fremtiden. Resultaterne kan måske også bruges indenfor andre medicinske områder, hvor der anvendes implanter (fx i ortopædkirurgi).

Samarbejdspartnere
Projektet udføres i samarbejde med Professor Søren J. Sørensen, Biologisk Institut, Professor Thomas Bjarnsholt, Mikrobiologisk afd. RH og privatklinikkerne Amalieklinikken, Aleris-Hamlet og AK Nygart. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.





Redaktør