HovedOrtoCentret er Rigshospitalets største kirurgiske center og er kendetegnet ved mange tværfaglige patientforløb. HovedOrtoCentret er et center, der spænder bredt. Fra ansvar for flere af regionens store grupper af kronisk syge patienter, som kommer i afdelingerne hele livet igennem, til højt specialiserede behandlinger, hvor vi har ansvar for patienter fra hele Danmark til de mest akutte patienter, som vi modtager i TraumeCentret. I centret bliver der foretaget omkring 37.000 operationer om året.
Der er rundt regnet omkring 450.000 ambulante besøg om året. HovedOrtoCentret har ca. 2400 ansatte, som repræsenterer mange forskellige fagligheder; flest læger, sygeplejersker, terapeuter og sekretærer, men også rigtig mange andre specialiserede fagligheder. Nogle så specialiserede, at der er under en håndfuld med samme faglighed. Der er knap tyve professorer i HovedOrtoCentret og forskerne i centret publicerer hvert år næsten 600 forskningspublikationer – med ny og vigtig viden til gavn for patienterne.
|
AfdelingerDer er otte afdelinger i HovedOrtoCentret. Hver afdeling varetager flere specialer og subspecialer inden for afdelingens område:
- Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter
- Afdeling for Ergo- og Fysioterapi
- Afdeling for Kæbekirurgi
- Afdeling for Led- og Knoglekirurgi
- Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling
- Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme
- Afdeling for Øjensygdomme
- Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi
Centrets professorer sikrer, at forskningen inden for de centrale områder udvikles på internationalt niveau og bliver anvendt i patientbehandlingen.
Fakta om HovedOrtoCentret
- Cirka 2400 medarbejdere
- 8 afdelinger
- 18 professorer
- Cirka 37.000 operationer årligt
- Cirka 450.000 ambulante besøg om året