 |
Med den ny Epley Omniax-stol (der er doneret til afdelingen af A.P. Møllers Familiefond) kan man blandt andet behandle øresten, der er en af de hyppigste årsager til svimmelhedssygdom.
|
Fakta om øresten
Øresten går også under navnet 'godartet positions svimmelhed' (Benign Paroxysmal Positions Vertigo - BPPV). Uvist hvorfor vil løsrevne kalkkrystaller engang imellem hos nogle patienter bevæge sig ind i en af det indre øres tre buegange og dermed hindre buegangens naturlige væskebevægelser, når hovedet roteres. Det betyder, at der registreres et forkert signal fra det indre øre, og at man bliver svimmel.
Henvisning til behandling
Hvis man har bopæl uden for Region Hovedstaden, skal man henvises fra speciallæge i øre-næse-halssygdomme eller fra en øre-næse-halsafdeling.
Vi gør opmærksom på, at mange tilfælde af sygdommen vil kunne behandles effektivt i speciallægeregi eller på speicalafdeling.
Har man bopæl i Region Hovedstaden, kan man henvises direkte fra praktiserende læge.
Ventetid på behandling
Der er for tiden flere måneders ventetid på behandling. Vi arbejder på, at øge antallet af behandlinger for at nedbringe ventetiden.