Som det første hospital i Danmark har Rigshospitalet indført transoral robotkirurgi (TORS) med henblik på at forske i og udvikle mere skånsomme behandlinger til patienter med hoved- og halskræft.
Operationer med den nye robot giver større præcision. Derfor er metoden god for udvalgte grupper af patienter med kræft i halsen. Amerikanske studier viser, at robot- kirurgi kan være velegnet, hvis patienten lider af kræft i svælget og den øverste del af struben.
Med operationsrobotten - der er doneret til klinikken af en privat fond - håber vi på at kunne tilbyde mere skånsom behandling af særligt mundhule- og svælgkræft (tungerod, mandler og drøbel), der hidtil næsten udelukkende har været behandlet i en kombination af kemoterapi og strålebehandling.
Kirurgerne kan føre robotarmene ind via munden, som er en naturlig åbning i kroppen, hvorfor metoden er skånsom. I fremtiden håber vi også på at kunne inkludere patienter med strubekræft og næsesvælgskræft.
Se professor, overlæge Christian von Buchwald fortælle om robotkirurgi: