Lymfekræft (lymfomer) udvikler sig, når lymfocytter (hvide blodlegemer, der bekæmper infektion), bliver ondartede og undergår en ukontrollerbar stigning i celletal og en inaktivering af processerne, der fører til celledød. Lymfocytter er normalt placeret i knoglemarven, milten, i områder af tarmen og lymfeknuder, men når de udvikler sig til lymfomer, har de en tendens til at migrere til andre steder i kroppen. Vi ønsker at undersøge disse processer for lymfomer i næse/bihuler, hvilket potentielt kan lede til en bedre forståelse af spredning af lymfomer generelt. 

Specifikke områder af kroppen har større risiko for at være sæde for bestemte typer lymfomer. I næse- og bihuler består størstedelen af lymfomerne af en aggressiv type lymfom kaldet Diffust Storcellet B-cellelymfom. Vi forstår ikke fuldt ud, hvorfor visse typer lymfomer foretrækker én anatomisk placering frem for en anden. I løbet af det sidste årti har forskere imidlertid fundet genetiske markører, der er knyttet til prognose og spredning af sygdommen. Disse markører er placeret i opbygningen af arvematerialet, på celleoverfladen og direkte i generne gennem ændringer i DNA'et. Markørerne kan påvirke, hvor lymfomerne har sæde og deres tendens til at sprede sig/migrere. Ændringer i DNA'et kan også̊ medføre ændringer i lymfocytternes evne til at binde sig til specifikt væv og derved øge chancen for, at lymfocytter infiltrerer for eksempel slimhinden i næsen eller andet væv i kroppen. Disse hypoteser er endnu ikke stringent testet i lymfomer, der befinder sig uden for de normale lokalisationer og slet ikke i næse- og bihulerne.

I denne serie af undersøgelser afsøger vi sammenhængen mellem genetik, proteiner i cellerne og på cellerne, patientprognose og placering af tumorer. Desuden vil vi indsamle alle tilgængelige stykker væv, der har været brugt til diagnosticering af sygdommen i næse- og bihuler, tilbage til 1980 fra hele Danmark. Al patientinformation om generelle symptomer, patientens første symptomer (grund til at gå til læge), behandling og prognose vil blive registreret, hvilket giver et indblik af høj kvalitet i, hvordan lymfomer i næse- og bihuler og lymfomer generelt arter sig, hvilket vil være til stor gavn for læger og patienter.

Vi vil desuden undersøge vævet for markører der forhåbentlig kan forklare cellerne egenskab til at sætte sig specifikt i næse-/bihuleslimhinden og disses ligheder med andre lymfomer der er lokaliseret til steder i kroppen uden for de cellernes normale lokalisation.