Visitation af patienter

Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi modtager patienter fra lokalområdet i planområdet Byen, Syd og en del af Midt samt patienter fra landets regioner og højtspecialiseret funktion.

Afdelingen yder højtspecialiseret funktion inden for diagnostik og kirurgisk behandling af særlige otologiske (øre) og oto-neurologiske sygdomme samt medfødte ansigtsdeformiteter og følger efter svære ansigtstraumer.

Herudover har afdelingen højtspecialiseret funktion i behandling af ondartede tumorer i hoved og hals (maligne hoved- og halstumorer) i tæt samarbejde med otologisk klinik på Rigshospitalet og den onkologiske afdeling på Herlev Hospital.

Afhængig af højt specialiseret funktion kommer patienterne fra enten hele Danmark, Færøerne og Grønland eller Østdanmark. 

Henvisning

Patienter tages i behandling på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi efter forudgående undersøgelse hos en praktiserende øre-næse-halsspecialist (egen ørelæge) eller hjemstedssygehusets øre-næse-halsafdeling.

Speciallægen sender en henvisning til afdelingen og patienten får herefter besked om tid til forundersøgelse.

Ved mistanke om maligne lidelser modtages henvisning helst direkte telefonisk fra læge til afdelingens læger (35 45 12 49).

Ved akutopståede sygdomme skal patienterne henvende sig på lokal skadestue eller praktiserende øre-næse-halsspecialist, der vurderer, om det er nødvendigt, at behandlingen foregår på et hospital.

> Central Visitation (CVI) hjemmeside.



Redaktør