Submukøse spalter

En submukøs ganespalte er i princippet en ganespalte. Spalten er dog normalt dækket af slimhinde. Derfor kaldes det også nogle gange en "skjult" ganespalte.
For at man kan kalde det en submukøs ganespalte, skal der være mindst to af følgende træk til stede: 

  • Submucøs ganespalte
  • Hak i hårde gane
  • Udvisket raphe (manglende eller delvis manglende sammenvoksning af musklerne i ganen)
  • Todelt drøbel

Desuden gælder at: 

  • Børn med submukøs ganespalte kan i nogle tilfælde ikke ammes
  • Børn med submukøs ganespalte kan have brug for taleundervisning
  • Børn med submukøs ganespalte udvikler i cirka halvdelen af tilfældene normal tale

Behandlingsforløb

Som regel er det en øre-næse-halslæge, der opdager den submukøse ganespalte. Det kan også være en talepædagog, der henviser til Læbe-Ganespalte Centret på grund af afvigende tale.
I Læbe-Ganespalte Centret bliver barnet tilbudt regelmæssige undersøgelser. Her vurderes barnets behov for taleundervisning eller behov for en operation, der typisk vil være en taleforbedrende operation.

Hvis et barn med submukøs ganespalte får brug for tandreguleringsbehandling, vil dette foregå på centrets specialtandklinik.

Behandlingen er altid individuel, men det overordnede behandlingsforløb er som hos børn med ganespalte.



Redaktør