Afsnit 7013 operationsafsnit for Plastik- og brandsårskirurgi samt brystkirurgi

Plastikkirurgi er meget andet end kosmetisk kirurgi, og her på 7013 rekonstruerer vi medfødte misdannelser, traumer og defekter efter kræft eller svære og dybe sårinfektioner.

Vi gør meget ud af, at du som patient føler dig tryg og velmodtaget, og vi udfører dagligt anæstesi- og operationsassistance til kirurgiske specialer inden for bryst-, brand- og plastkirurgi. 

Hvis du skal opereres i fuld bedøvelse, foregår det præmedicinske tilsyn dagen før operationen for at sikre den bedste anæstesi og operationsforløb for dig. 

Vi har ansvaret for bedøvelse og operationsassistance til kirurgiske specialer inden for:

  • Læbe-ganespalte (landsfunktion)
  • Større brandsårskirurgi (landsfunktion)
  • Kønsskifteoperationer (landsfunktion)
  • Operation efter ansigtslammelse (facialisparese) (landsfunktion)
  • Testis-transplantation (landsfunktion)
  • Sacon kirurgi-rekonstruktion (Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden)
  • Rekonstruktionskirurgi i forbindelse med bryst, - knogle-, hoved-og hals kræft
Vi har et tæt samarbejde med alle de kirurgiske specialer på Rigshospitalet som enten kommer til vores operationsgang eller vi kommer til deres.

Vi har årligt cirka

  • 350 akutte operationer
  • 4200 planlagte operationer
  • Ca. 130 børn fødes årligt med læbe-ganespalte, og de opereres alle på vores operationsafsnit


Redaktør