Gå til hovedindhold

Afdelinger og enheder i HovedOrtoCentret

​Her finder du information om HovedOrtoCentrets 8 afdelinger.

​​​​​

​​

​​​Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter

Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter har et tæt samarbejde med alle afdelinger i HovedOrtoCentret om operation, bedøvelse og smertebehandling.​ 

Afdeling for Ergo- og Fysioterapi

Afdelingen behandler og genoptræner Rigshospitalets indlagte patienter. Fysioterapien og Ergoterapien fungerer som tværgående enheder på hele hospitalet.​

Afdeling for Ergo- og Fysioterapi​ har aktiviteter både på Blegdamsvej og i Glostrup. Husk derfor at kigge grundigt efter, hvor din aftale finder sted.

Afdeling for Led- og Knoglekirurgi

Ortopædkirurgi er kirurgisk behandling af sygdomme i og skader på bevægeapparatet. Vi behandler knoglebrud, ledskader og håndskader, indsætter og udskifter kunstige led, kirurgisk behandling af svulster, korrektion af rygskævhed hos børn og voksne, korrektion af medfødte hånddeformiteter og meget andet.​

Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling

​Plastikkirurgi omfatter diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser, hvor korrektiv eller rekonstruktiv kirurgi er et led i behandlingen. Læbe-Ganespaltesektionen er en del af afdelingen, men er fysisk placeret på sektionens matrikel i Hellerup. ​​​

Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme

​Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme​ udreder og behandler patienter med sygdomme i knogler, muskler og bindevæv. På Blegdamsvej håndterer vi de sjældne og alvorlige bindevævs- og immunsygdomme. På Glostrup den brede reumatologi og rygkirurgi, som varetages i et tværfagligt samarbejde mellem afdelingens tre lægelige specialer: reumatologi, neurokirurgi og ortopædkirurgi.​

Afdeling for Kæbekirurgi

Afdeling for Kæbekirurgi behandler sygdomme, alvorlige infektionstilstande, misdannelser, kræft og læsioner i tænder, mundhule og kæber. Regionstandplejen for Region Hovedstaden, tilskudsordningen og Odontologisk Videncenter er desuden forankret i afdelingen. 

Afdeling for Øjensygdomme

Afdeling for Øjensygdomme undersøger, behandler og plejer patienter med medicinske og kirurgiske øjensygdomme. Det sker i tæt samarbejde med de praktiserende øjenlæger. Afdelingen har desuden en meget velfungerende og anerkendt forskningsenhed.​

Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi

Afdelingen behandler børn, unge, voksne og ældre med øre-, næse- og halslidelser. For at blive behandlet i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi skal du have en henvisning fra en øre-næse-halsspecialist eller en praktiserende læge. Afdelingen er beliggende tre steder: Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Bispebjerg Hospital.​

​​
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden