Gå til hovedindhold

​​

SOSU-assistentelever i Hjertecentret

Hjertecentret er praktiksted for social- og sundhedsassistentelever fra SOPU København. Denne side er til dig, som vil vide mere om centrets praktikundervisning. 

Praktikundervisning – professionel klinisk praksis

Hjertecentret er en professionel klinisk praksis, og praktikundervisningen i centret er forsknings- og udviklingsbaseret. Som social- og sundhedsassistentelev opbygger du viden, færdigheder og kompetencer, som udvikler din forståelse for sygepleje, og du lærer at tage kvalificerede, kliniske beslutninger inden for dit kompetenceområde.

Vores faglige perspektiv for sygeplejen retter sig mod mennesket og det at være syg og leve med en sygdom. Undervisningen og sygeplejen tager altid afsæt i patientens perspektiv og forløb.

Kliniske undervisere – kompetencer på højt niveau

Vi har organiseret os i et Team for Uddannelse i Klinisk Sygepleje (TUKS), der består af en klinisk uddannelsesansvarlig og syv kliniske undervisere - alle med en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. Ydermere har vi i hvert afsnit kliniske vejledere, som er sygeplejersker med 1/6 diplomuddannelse i pædagogik. De kliniske vejledere har et særligt ansvar for den daglige vejledning af social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende.

Enkelte afsnit i Hjertecentret har ansat social- og sundhedsassistenter i direkte patientpleje. Oplæringsvejlederne for social- og sundhedsassistenteleverne på disse afsnit har bred praksiserfaring og oplæringsvejlederuddannelse. De samarbejder med afsnittets kliniske underviser og kliniske vejleder om tilrettelæggelse og udførelse af den daglige vejledning og undervisning af eleverne i afsnittet.


Læringsmiljø – dialog og faglighed

TUKS har en tydelig pædagogisk profil og skaber læringsmiljøer, der understøtter og udfordrer læreprocesser. 

Vi planlægger og gennemfører klinisk undervisning ud fra dokumenterede pædagogiske principper og metoder:

  • For at støtte din læring i praktikken har vi forskellige læringsrum, bl.a. før-, under- og eftervejledning, studieunit, refleksionsrum, sygeplejekonferencer samt forskellige undervisningstilbud i klasserum.
  • Vi arbejder med Den Pædagogiske Refleksionsmodel (PRM). Når du forstår PRM-modellen, involverer du patienten, reflekterer aktivt med fagets forskellige vidensdimensioner, inddrager skønnet og erfaringen i den kliniske beslutninger og udviser kompetent klinisk lederskab inden for dit kompetenceområde.






Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden