Ledere og sygeplejersker i stabsfunktion omfatter:
- oversygeplejersker
- chefsygeplejersker
- centervicedirektør
- professor, forsker i klinisk sygepleje
- kliniske sygeplejespecialister
- kliniske undervisere og klinisk undervisningsansvarlig (Prægraduat team)
Der aftales et udviklingsprogram eller forløb ved den årlige medarbejderudviklingssamtale afhængig af karrierevalg, klinikkens og den pågældendes behov og muligheder.
Faglige fora
Vi har etableret faglige fora – læringsrum, hvor der er afsat tid og rum til faglige drøftelser, refleksion og evaluering af vores praksis, videndeling, mm.
- Fagligt forum for kliniske specialister
- Fagligt forum for oversygeplejersker
- Fagligt mødeforum for ledende sygeplejersker og centervicedirektør
- Fællesmøde for ledere og sygeplejersker i stabsfunktion
Det er vigtigt, at også ledere og sygeplejersker i stabsfunktion til stadighed videreudvikler analytiske, teoretiske og faglige kompetencer inden for eget felt. Derfor arbejder vi projektorienteret ved anvendelse af videnskabelige metoder med brug af eksterne og interne vejledere på ph.d.- eller professorniveau.