Formålet
Er at få indsigt i teorier og forskningsresultater med relevans for klinisk sygeplejepraksis. Desuden at øge forståelse for sammenhængen mellem ledelse og udvikling indenfor sygeplejen.
Metoden
Kan beskrives som et læringsrum, hvor deltagerne under tilrettelagte forhold og gennem teoretiske og empiriske perspektiver kan reflektere over sig selv som ledere og over centres sygepleje. I metoden indgår læsning, analyse og vurdering af videnskabelige artikler og teorier.
Der anvendes en model til analyse af artiklerne, således at diskursen holdes på artiklens indhold og ikke på deltagernes personlige meninger.
Udvikling af kvalifikationer og kompetencer
Der er mulighed for at videreudvikle kompetencer til at læse og diskutere videnskabelige artikler, til at stille kritiske spørgsmål og til at argumentere på baggrund af viden og systematiseret erfaring. De læreprocesser, der sætter i gang, kan fremme udviklingen af den enkeltes kompetence til at iagttage sig selv og sin praksis gennem forskellige teoretiske perspektiver – dvs. videreudvikle evnen til at reflektere.
Form
Mødet foregår den 2. onsdag i lige måneder kl. 9-10.30.
Indhold
Én artikel pr. gang analyseres og diskuteres. Eventuelle indlæg fra praksis om konkrete tiltag eller projekter – hvor vi kobler teorier, artikler og andre projekter på.