​​​Dette studie er lukket for deltagelse, men resultater fra studiet analyseres fortsat. En kort opsummering af foreløbige resultater fra forskellige deltagergrupper kan ses nedenfor.

Organtransplanterede personer havde lavere antistofkoncentrationer end raske personer op til seks måneder efter den anden dosis af en COVID-19 vaccine. Antistofkoncentrationerne var lavest hos personer, der var lunge- eller nyretransplanteret sammenlignet med levertransplanterede. Vi fandt en tilsvarende sammenhæng et år efter første vaccination hos personer, der havde modtaget en tredje vaccinedosis. Både antistofresponset og det cellulære immunrespons var stærkere hos personer med en tidligere SARS-CoV-2-infektion end personer, der ikke havde gennemgået en infektion med SARS-CoV-2. Hos organtransplanterede, der havde overstået en SARS-CoV-2 infektion, fandt vi et sammenligneligt immunrespons med deres kontrolpersoner.

Hos personer med HIV fandt vi, at to doser af en COVID-19-vaccine gav et stærkt antistofrespons, selvom det var lidt svagere hos personer med HIV end i kontrolgruppen af sundhedspersonale. CD4-tal og HIV-virus i blodet påvirkede ikke antistofresponset i dette studie.

Patienter med psoriasis havde et godt antistofrespons to og seks måneder efter deres første COVID-19 vaccination, selvom de havde et hurtigere fald i deres antistofrespons end kontrolgruppen. Antistofkoncentrationen faldt mest hos patienter, der havde modtaget behandling med biologiske lægemiddel anti-TNF. Behandling med methotrexat så ikke ud til at påvirke antistofresponset i dette studie. 

Patienter med kroniske lungesygdomme producerede generelt gode antistofkoncentrationer efter COVID-19 vaccination, dog lavere end kontrollerne. Stigende alder, flere samtidige sygdomme og brug af lægemidler, der nedsætter immunforsvaret, var forbundet med lavere antistofkoncentrationer.