Gå til hovedindhold

​​

Tuberkulose

​Tuberkulose skyldes infektion med bakterien Mycobacterium tuberculosis. Sygdommen er sjælden, og der påvises i Danmark kun omkring 200 tilfælde om året. 
Den hyppigste form for tuberkulose er lungetuberkulose, som også er den smitsomme form. Hvis infektionen rammer lungerne, vil den medføre hoste og opspyt, der kan viderebringe smitten.

Hvis der er mistanke om lungetuberkulose, vil personalet i klinikken eller sengeafdelingen beskytte sig mod smitte ved dels at bede dig bruge en kirurgisk maske og selv iføre sig værnemidler.

Behandling

Sygdommen/infektionen kan behandles med antibiotika. Der anvendes særlige midler, der ikke bruges til ret mange andre sygdomme end netop tuberkulose. Aktuelt skal behandlingen gives i mange måneder (ofte 6 måneder). Hvis du får påvist smitsom lungetuberkulose, vil der blive iværksat smitteopsporing af dine nærmeste pårørende og evt. arbejdsplads.

Tuberkulose kan også vise sig uden for lungerne: I kirtler på halsen, i ryghvirvler og i urinveje. I de tilfælde er der ikke den store smitterisiko for omgivelserne, men det er naturligvis en alvorlig sygdom for den enkelte.

Behandlingen er gratis og udleveres via klinikken.


Før tuberkulosen bryder ud

Et helt særligt forhold ved tuberkulose er, at der kan gå lang tid, fra man er smittet, til sygdommen bryder ud. Langt de fleste oplever aldrig, at infektionen blusser op, selv om de er smittede. De har det, der benævnes ”latent tuberkulose”. 

Denne bærertilstand giver ingen symptomer. Der er imidlertid 5-10%, som ikke selv kan kontrollere infektionen, hvor den kan blusse op og give anledning til sygdommen tuberkulose.

Bærertilstanden kan påvises med en blodprøve (en Quantiferon test), men prøven kan desværre ikke sige noget om, hvor stor risikoen er for, at man får sygdommen. 

Der er dog kendte risikofaktorer, der øger denne risikoen fx personer der

  • Er HIV-smittede med CD 4 tal under 200
  • Er eller skal i biologisk behandling med TNFalfa-hæmmer behandling
  • Er på venteliste til organtransplantation 

Du kan tale med din læge om, hvorvidt du tilhører en sådan gruppe. I så fald kan vi tilbyde en forebyggende antibiotisk behandling, der kan nedsætte risikoen.

​​​
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden