Gå til hovedindhold

Infektionssygdomme, sengeafsnit 8642/8652

På sengeafsnittene 8642 og 8652 undersøger, behandler og plejer vi patienter med infektionssygdomme, cystisk fibrose og tropesygdomme.

​Sengeafsnittene råder i alt over 30 senge.​

Kontakt

Formålet med indlæggelsen er at stille den rigtige diagnose så hurtigt som muligt. Ved indlæggelsen bliver du undersøgt af en læge. Lægen vurderer hvilken behandling, der skal sættes i gang, og hvilke undersøgelser du eventuelt skal have. 

Sygeplejepersonalet vil desuden inden for det første døgn indhente de mest nødvendige oplysninger om dit sygdomsforløb og din aktuelle tilstand.

Du vil derfor i de første dage blive tæt overvåget med kontrol af puls, blodtryk og temperatur.​

​Der er daglig stuegang alle hverdage mellem kl. 09.00-12.30 og kl. 13.30-15.00. I weekenderne og helligdage efter behov. 

Ved stuegangen får du svar på prøver/undersøgelser, og vi planlægger den videre behandling. Hvis du ønsker det, er dine nærmeste pårørende velkomne til at være til stede ved stuegang.

Ved tvivlsspørgsmål står personalet naturligvis til rådighed for dig og dine pårørende. Vi opfordrer til at henvende jer direkte til personalet eller pr. telefon:
Afsnit 8642: 3545 8642
Afsnit 8652: 3545 8652

Vi anbefaler at pårørende kontakter sengeafsnit mellem kl. 11-12 eller 14-15 i forbindelse med information. I bedes udpege én kontaktperson blandt dine pårørende, som kan varetage kontakten til de øvrige pårørende.

Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende i afsnittet. Vi har fri besøgstid, men spørg personalet, om der er særlige hensyn, der skal tages højde for i forbindelse med besøg. 


I nogle tilfælde vil du blive isoleret på stuen, indtil det er afklaret, om du kan smitte andre.
Personalet vil nøje informere dig og dine pårørende om forholdsregler.​


Hvis du har givet samtykke til det, sender vi ved udskrivelsen et brev (epikrise) til din egen læge med oplysninger om de undersøgelser og den behandling, du har modtaget.

​​​​​​
Film om hjemmebehandling





Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden