Gå til hovedindhold

Antibiotikabehandling i hjemmet med infusion eller bolus

​​Du skal i en periode have antibiotikabehandling hjemme. Det er en sikker behandlingsmetode, hvor det ikke er nødvendigt at være indlagt på hospital.​

Hjemmebehandling indebærer at:

  • du får anlagt en IV-adgang - et kateter - i en blodåre
  • antibiotikabehandlingen bliver givet som infusion / bolus (gives over kort tid og evt. flere gange i løbet af dagen. Det blandes forud for hver indgift.
  • antibiotikateamet sørger for, at du får alt hvad der skal bruges til behandlingen.
  • afdelingen, du har været indlagt på, har ansvar for din behandling og evt. opfølgning. De kontaktes, hvis:
    • pumpen ikke virker, eller at den er tømt for medicin, før der er gået 24 timer.
    • du får feber (over 38,0 °C), føler dig utilpas, hvis indstiksstedet bliver rødt eller er hævet, du får smerter, udslæt eller andre nye symptomer               

Sådan kan behandlingen foregå:

  • Hvis hjemmesygeplejen hjælper dig:
    Vi kontakter hjemmesygeplejen og forklarer, hvordan behandlingen skal foregå. Du får medicinen med hjem, eller den bliver leveret til din adresse.

  • Hvis du selv eller en pårørende varetager behandlingen:
    Du får vejledning i, hvordan pumpen tilsluttes og frakobles, og hvad du skal være opmærksom på. Du får medicinen med hjem, eller den bliver leveret til din adresse.

  • Hvis E-hospitalet hjælper dig (i Region Sjælland):
    E-hospitalet overtager ansvaret for din behandling. Du får medicin med til de første dage. Herefter sørger E-hospitalet for at levere medicinen til dig.                                                                                                                                                                                        

Q & A - Ofte stillede spørgsmål

  • Hvordan opbevares medicinen og de øvrige dele?
    Det skal forblive i den pose det er pakket i. Opbevares tørt og ikke i direkte sollys.

  • Hvordan bortskaffes delene?
    Evt. kanyler skal lægges i den gule spand – der kan afleveres på et apotek. Alle øvrige dele kan smides ud i restaffald.

  • Må jeg gå i bad? 
    Ja, du må gerne tage brusebad. Vær opmærksom på at beskytte kateteret/plasteret, så det forbliver tørt. Undgå karbad og svømning.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden