Kort om specialuddannelsen
Specialuddannelsen i Kræftsygepleje henvender sig til sygeplejersker, der arbejder med patienter og borgere med kræft. Uddannelsen er målrettet sygeplejersker med eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller eksamen i sygepleje og dertil videnskabsteori og metode på diplomniveau.
Der kræves minimum to års klinisk erfaring inden for et eller flere relevante områder, og derudover kræves der dansk autorisation. Uddannelsen er tilknyttet Københavns Professionshøjskole.
Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi, afsnit 3161, 3162 og 2163 er godkendt som klinisk uddannelsessted for studerende på uddannelsen fra Østdanmark.