Gå til hovedindhold

Lægefaglige teams

​I PÆDI-team varetages diagnostik af vævsprøver fra børn med diverse lidelser i bl.a. mave-tarm-systemet, nyrer, binyrer, genitalier og lever. Tillige undersøges vævsprøver fra børn med svulster, både godartede og ondartede i specielt bløddele og mange organer. Teamet er ansvarligt for central national registrering og gennemsyn (revision) af flere typer af børnekræft. 

En stor del af teamets arbejde er tillige undersøgelser af fostre og spædbørn med misdannelser eller som er gået til i livmoderen eller i forbindelse med fødslen. Herudover foretages undersøgelser af placentaer fra graviditeter og fødsler med komplikationer.

PÆDI-team samarbejder tæt med de kliniske afdelinger og deltager ved multidisciplinære konferencer i både børne- og fosterregi. Mange af de opgaver PÆDI-team varetager omhandler tilstande, som er meget sjældne og komplicerede at diagnosticere. Bl.a. indenfor børnekræft bliver der samarbejdet både nationalt og internationalt om udredning, diagnostik og behandling af sjældne kræfttyper, hvor erfaringer fra mange lande samles med henblik på optimering. 

Diagnostik af fostre med misdannelser er ligeledes en kompliceret specialistopgave, som kun udføres få steder i landet, og hvor den største erfaring og ekspertise er samlet på Rigshospitalet, som udfører denne opgave for hele Region Hovedstaden, Region Sjælland og i udvalgte tilfælde for hospitaler i Skåne. 

Til teamet er tilknyttet to overlæger og to afdelingslæger. 

Kontaktoplysninger på fagansvarlig i teamet:
Tina Elisabeth Olsen
Overlæge, Fagansvarlig (pædiatrisk og perinatal patologi)
E-mail: tina.olsen.02@regionh.dk​



GAS-teamet varetager al diagnostik af benigne og maligne lidelser i hele mavetarmkanalen således omfattende esophagus, ventrikel, duodenum, pancreas, lever, galdeveje, tyndtarm, tyktarm og analkanal. 

Der er en omfattende cancerdiagnostik fra hele mavetarmkanalen både i den udredende fase med biopsier og efterfølgende operationspræparater. I dette arbejde indgår omfattende analyser både immunhistokemiske og molekylærbiologiske af betydning for diagnostik og behandling samt genetiske udredninger.  Dette medfører tillige aktiv deltagelse i MDT-konferencer indenfor neuroendokrine tumorer, esophagus- og ventrikelcancer samt colorektalcancer. Derudover deltages ved medicinske konferencer vedrørende leverlidelser hos børn og voksne herunder også transplantationer samt inflammatoriske tarmsygdomme.

Det neuroendokrine område og leverområdet herunder især levertransplantationsdelen er særlige områder, hvor Afdeling for Patologi har landsdækkende funktion og derfor også varetager revisioner af prøver fra andre patologiafdelinger. Derudover foretages størstedelen af landets pancreaskirurgi på Rigshospitalet hvorfra GAS-teamet modtager et stort antal pancreasresektater til diagnostik. Løbende udføres konsultationer vedrørende diagnostik indenfor især leverområdet og det neuroendokrine område.

GAS-teamet er tilknyttet 3 overlæger, 2-3 afdelingslæger og 2-3 konsulenter.


Kontaktoplysninger på Fagansvarlig i teamet:
Deepthi Chiranth, Overlæge.
Email: deepthi.chiranth@regionh.dk


I GYN-Teamet varetages diagnostik indenfor organområderne ydre og indre kvindelige kønsorganer herunder vulva, vagina, livmoderhals, livmoder, æggeledere og æggestokke. Teamets største opgave består i cancerdiagnostik og i mindre grad i diagnostisk af godartede tilstande som f.eks. endometriose. Alle prøver gennemgår makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse inden endelig diagnose kan stilles. En del prøver kræver supplerende immunhistokemisk og / eller molekylærpatologisk undersøgelse. Dette ofte mhp subklassifikation af tumortype, som kan have betydning for valg af behandling. Teamet tilbyder ved behov frysemikroskopiundersøgelse, der foregår peroperativt (under operationen) og har betydning for operationens videre forløb.

I forbindelse med udredningen for gynækologisk cancer deltager teamets læger i 3 ugentlige multidisciplinære tværfaglige konferencer med gynækologer, onkologer, radiologer og nuklearmedicinere. 

Udover den primære diagnostik varetager teamet også et stort antal revisioner og konsultationer indenfor for ovenstående diagnostiske organområder. Disse undersøgelser sker efter ønske fra gynækologisk / onkologisk afdeling eller fra andre patologiafdelinger. 

Dertil kommer undervisning af uddannelseslæger både i det daglige og ved det årlige landsdækkende, teoretiske, specialespecifikke kursus i gynækopatologi, hvor teamets læger forestår undervisningen i vulva og cervix patologi. Endvidere bidrages med prægraduat undervisning i patologi for lægestuderende ved Københavns Universitet.

Teamets læger er desuden repræsenteret i arbejdsgrupper for ovariecancer, sjældne ovarietumorer, cervixcancer og vulvacancer under Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) (www.dgcg.dk) samt i arbejdsgruppe for uterine sarkomer under Dansk Sarkom Gruppe (www.dsg.ortopaedi.dk)  og DGCG, hvor der udarbejdes nationale retningslinjer for diagnostik, behandling og kontrol af patienter med gynækologisk cancer. Derudover er teamets læger repræsenteret i DGCG Databasestyregruppen.

Teamet har landsfunktion indenfor patologiundersøgelser i forbindelse med konservativ behandling af endometriekarcinom hos patienter med fertilitetsønske samt i forbindelse med fertilitetsbevarende operation for livmoderhalskræft. Desuden har teamet landsdelsfunktion for diagnostik af gynækologiske sarkomer, ovariecancer og kræft i de ydre kønsorganer. 

Til teamet er tilknyttet 3 overlæger og 0.5 afdelingslæge.


Kontaktoplysninger på Fagansvarlige i teamet:
Pernille Christansen, Overlæge.
Email: anne.pernille.christiansen.01@regionh.dk​



Øre-næse-hals (ØNH) Teamet varetager cyto- og histologisk diagnostik, uddannelse og forskning inden for hoved og halsorganer, som inkluderer mundhule, naso- oro- og hypopharynx, larynx, næse- bihulesystemet, øret, spytkirtler, glandula thyroidea og parathyroidea samt tand og kæbe. Teamet er det eneste i Region Hovedstaden, der dækker disse anatomiske områder. Vi modtager prøver fra Regionens praktiserende ørelæger, tandlæger, ØNH-afdelingen på Hillerød Sygehus, ØNH- samt Tand-mund kæbekirurgisk afdelingen på Rigshospitalet, Onkologiske afdelinger på Rigshospitalet og Herlev Hospital, Bornholms praktiserende ørelæger samt Hospital, Grønland og Færøerne, samt cytologiske prøver fra gl. thyroidea fra samtlige Endokrinologiske og Klinisk fysiologiske afdelinger i de nævnte regioner.

Udover den primære diagnostik foretager teamet også revisioner og konsultationer inden for ovenstående diagnostiske områder, når det ønskes af en klinisk afdeling eller en af de øvrige af landets patologiafdelinger. Dertil kommer undervisning af uddannelsessøgende læger både i det daglige kliniske arbejde og som kursussted for det landsdækkende TS-kursus i hoved- hals- og thyroideapatologi. Derudover deltager vi i forskellige forskningsprojekter indenfor vores ekspertområder.

Der er et særdeles tæt samarbejde med Rigshospitalets ØNH kirurgisk afdeling, idet udredningen af ambulante patienter i kræftpakkeforløb foregår som samme dags udredning, hvilket indebærer frysesnits diagnostik på biopsier fra patienterne samt eventuel samtidig besvarelse af cytologisk materiale fra samme patient. Det har resulteret i hurtigere udredning af patienterne til glæde for både kirurger og patienter. Det er et unikt samarbejde, som i 2015 blev belønnet med RegionH’s Kvalitetspris.

Der er tilknyttet i alt 6 speciellæge årsværk til teamet, fordelt på 5 speciallæger, som varetager diagnostikken indenfor området.


Kontaktoplysninger på fagansvarlig i teamet:
Tina Ulfhild Klitmøller Agander
tina.klitmoeller.agander@regionh.dk


HÆM-teamet varetager al diagnostik og opfølgning efter behandling hos børn og voksne med hæmatologiske sygdomme (blodsygdomme) i Region Hovedstaden og Færøerne.

Prøvematerialet der diagnosticeres, er primært knoglemarve og lymfeknuder samt øvrigt lymfoidt væv, og omfatter diagnostik af såvel neoplastiske- som non-neoplastiske sygdomme. Diagnostik af hæmatologiske sygdomme baseres på en integreret analyse af morfologiske- immunfænotypiske- og genetiske forandringer.

HÆM-team samarbejder tæt med de kliniske afdelinger og deltager ved multidisciplinære konferencer i både børne- og voksenregi. 

Udover den primære diagnostik fortager teamet også revisioner og konsultationer indenfor ovenstående diagnostiske organområder ved ønske fra en kliniske afdeling eller en af de øvrige af landets patologiafdelinger. 

Mange af de opgaver HÆM-team varetager omhandler tilstande, som er meget sjældne og komplicerede at diagnosticere, særligt indenfor hæmatologiske sygdomme hos børn. 2 af HÆM-teamets overlæger deltager som Nordisk referencecenter i et europæisk samarbejde om diagnostik af børn med myelodysplastiske syndromer.

Teamet er tilknyttet 4 overlæger og 1 afdelingslæge.


Kontaktoplysninger på Fagansvarlige i teamet:
Lene Dissing Sjö, Overlæge. 
Email: lene.sjoe@regionh.dk
Telefon: 35 45 54 64


​Teamet varetager diagnostik inden for ortopædisk patologi, dvs. led-, bløddels- og knoglepatologi i bevægeapparatet. Diagnostik og behandling af maligne lidelse i bevægeapparatet (sarkomer) er en landsdelsfunktion, som varetages af den østdanske sarkomgruppe (billeddiagnostik, patologi og kirurgi på Rigshospitalet, onkologi på Herlev).  Der er 2 ugentlige MDT-konferencer.

Teamet har p.t. tilknyttet tre overlæger og en afdelingslæge.

Kontaktoplysninger på Fagansvarlige i teamet: 
Maj-Lis Møller Talman, Overlæge. 
E-mail: maj-lis.moeller.talman@regionh.dk 



MAM-teamet varetager diagnostik af sygdomme i mamma, både hos kvinder og mænd. Det drejer sig langt overvejende om tumordiagnostik, hvor vi deltager med analyse af udredningsbiopsier og efterfølgende operationspræparater, både fra mamma og samsidige aksillymfeknuder. Vi analyserer for østrogenreceptor og Her2 status på alle cancere, og i særlige tilfælde udføres analyse mhp. evt. immunterapi (PL-L1) og genekspressionsanalyser (PAM50). Teamet deltager i daglige MDT (multidiciplinært team) konferencer hvor patienternes behandling og efter behandling tilrettelægges, ud fra vores analyseresultater.

Der udføres analyser på de sjældne mesenkymale tumorer i mamma, sarkomer og borderline og maligne phylloidestumorer, ligesom recidiver med indvækst i costa undersøges her. 

Teamet er tilknyttet 4 overlæger og 1 afdelingslæge.

Fra medio 2022 flytter en stor del af mammakirurgien til Gentofte Hospital, dog vil en mindre del af prøverne første varetages af MAM-team på afdelingen.


Kontaktoplysninger på Fagansvarlige i teamet: 
Maj-Lis Møller Talman, Overlæge. 
E-mail: maj-lis.moeller.talman@regionh.dk 



NEURO- og ØJEN -teamets opgaver omfatter diagnostik af hjerne, rygmarv, øjne, øjenomgivelser, nerver og muskler. Hovedvægten er på cancerdiagnostik af hjernetumorer hos børn og voksne samt på øjencancer. Teamet udfører akut frysesnitsdiagnostik ved hjerneoperationer, og akut cytologisk diagnostik ved øjenoperationer.  Desuden foretager teamet undersøgelser af hjerner fra obduktioner.

Teamet arbejder i tæt samarbejde med Retmedicinsk Institut om at undersøge hjerner fra retsmedicinske obduktioner undersøges med henblik på dødsårsager. 

Teamet modtager prøver fra øjne og øjenomgivelser fra hele landet til diagnostik, og der udføres også cytologiske undersøgelser af intraokulære processer. Der udføres undersøgelse for småfiber-neuropati på hudbiopsier. Prøver fra epilepsioperationer undersøges for specifikke dysplasier og hippocampus sklerose. 

Diagnostik af prionsygdomme i Dansk referencecenter for Prionsygdomme er også tilknyttet teamet (https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/patologi/dansk-referencecenter-for-prionsygdomme/Sider/default.aspx ). Der undersøges også muskelbiopsier, især med hensyn til inflammatoriske myopatier.

Udover den primære diagnostik foretager teamet også revisioner og konsultationer indenfor for ovenstående diagnostiske organområder ved ønske fra afdelinger i ind- og udland. Der udføres 850K metyleringsanalyser og andre molekylære analyser for neuropatologiafdelinger i hele Skandinavien og resulaterne vurderes i samarbejde med molekylærteamet. Vi har landsdækkende patologiservice indenfor øjenpatologi og prionsygdomme.

Teamet er tilknyttet en afdelingslæge, to overlæger og to professorer


Kontaktoplysninger på Fagansvarlige i teamet:
David Scheie, Overlæge.
E-mail: David.Scheie@regionh.dk


THORAX-teamet varetager diagnostik indenfor organområderne lunge, pleura, hjerte, kar og thymus. Derudover har en af teamet speciallæger har hovedansvaret for udførslen af hospitalsobduktioner foretaget på Rigshospitalet.

Udover den primære diagnostik fortager teamet også revisioner og konsultationer indenfor for ovenstående diagnostiske organområder ved ønske fra en kliniske afdeling eller en af de øvrige af landets patologiafdelinger. Dertil kommer uddannelse af uddannelselæger både i det daglige og som kursussted for det lands dækkende TS-kursus i nedre respirationveje, pleura og thymus. 

​Lungepatologi:

Teamet udfører diagnostisk på histologisk og cytologisk prøvemateriale ved mistanke om benign eller malign tumor i pleura eller thoraxvæggen. Rigshospitalets har landsdækkende og nordisk funktion ved operation for malignt mesoteliom i pleura og dermed er Afdeling for Patologis Thorax-team også landet eneste patologiteam, der foretager histologisk vurdering af resektater med malignt mesoteliom. 

Teamet står for al patologiudredning af lungecancer i hele Region Hovedstaden. Prøvemateriale består af histologiske og cytologisk biopsimateriale fra lunge, thorakale lymfeknuder og binyre samt evt. pleuravæske. Diagnostikken omfatter både subklassifikation af tumortypen og evt. supplerende undersøgelser, der kan have betydning for valg af behandling. I forbindelse med udredningen for lungecancer deltager teamet i 8 ugentlige lungecancer MDT-konferencer.

Derudover varetaget teamet makroskopisk og mikroskopisk diagnostik ved operation for cancer i lungerne, og kan ved behov tilbyde supplerende frysemikroskopiundersøgelse, der har betydning for operationens videre forløb.  Dertil står teamet også for diagnostisk undersøgelse af reseceret materiale fra lunger med benigne forandringer.

Hjerte- og karpatologi: 

Teamet foretager diagnostik på hjertebiopsier ved mistanke om forskellige typer af hjertesygdom og makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af eksplanterede hjerter, hjerteresektater i forbindelse med tumor, substitution af hjerteklapper eller heartmate operation samt ved resektion af aorta. 

​Thymuspatologi: 

Teamet varetager al diagnostik af forandringer i thymus både på kirurgiske resektater og på histologisk eller cytologisk biopsimateriale.

Transplantationspatologi:

Teamet diagnosticerer rejektionsforandringer i biopsier fra både hjerte og lunge hos hjerte- eller lungetransplantede patienter.

Teamet er tilknyttet tre overlæger, to afdelingslæger og en fast tilknyttet konsulent indenfor diagnostik af lungecancer.


Kontaktoplysninger på Fagansvarlig i teamet:​
Bonnie Colville-Ebeling, Afdelingslæge.
E-mail: bonnie.colville-ebeling.01@regionh.dk​



URO- og NEFRO-Teamet varetager diagnostik, uddannelse og forskning inden for det urologiske speciale omfattende prostata, testis, nyre, binyre, blære, penis og retroperitoneum samt det nefrologiske speciale omfattende medicinske nyresygdomme herunder transplantation. Teamet dækker urologiske prøver fra Rigshospitalet, Bornholms Hospital og Færøerne samt nefrologiske prøver, herunder transplantationsbiopsier fra Rigshospitalet samt transplantationsbiopsier fra Roskilde Sygehus.

Udover den primære diagnostik foretager teamet også revisioner og konsultationer inden for ovenstående diagnostiske områder, ved ønske fra klinisk afdeling eller en af de øvrige af landets patologiafdelinger. Dertil kommer undervisning af uddannelsessøgende læger både i det daglige kliniske arbejde og som kursussted for det landsdækkende TS-kursus i urologisk og nefrologisk patologi.

Rigshospitalet har som et af 2 nationale centre landsdelsfunktion for peniscancer.

Til teamet er tilknyttet 3,2 speciallægeressourcer til at varetage området, heraf ca. 0,5 til nefrologisk patologi, fordelt på 2 overlæger i uro/nefro (hhv. 100% og 85%), 1 overlæge i uro (70%), 1 afdelingslæge i uro (50%) og 1 afdelingslæge i nefro (15%).


Kontaktoplysninger på fagansvarlig i teamet:
Birgitte Grønkær Toft, lektor, overlæge.
E-mail: birgitte.groenkaer.toft@regionh.dk



​​​​​​




Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden