Før rekvisition:
Læs eventuelt rekvirentvejledningen for den pågældende undersøgelse med henblik på særlige forhold vedrørende indikation, patientforberedelse med mere.
Find rekvirentvejledningen
Rekvisition af patientundersøgelser:
Hospitaler i Region Hovedstaden:
Undersøgelser rekvireres via SP, sundhedsplatformen Best/Ord.
I almen praksis:
Alle henvisninger bedes sendt som ref02 EDI henvisninger til:
Lokationsnummer: 5790002027895
Hospitalskode: 130116A
Andre regioner:
Skriftlig henvisning med oplæg til undersøgelsen bedes sendt til: kfglostrup.rigshospitalet@regionh.dk.
Akut undersøgelse:
Akut eller fremskyndet undersøgelse skal aftales med vagthavende læge på telefon 38 63 24 45. Afdelingens åbningstid er mandag til torsdag 8-15.30 og fredag 8-15. Uden for åbningstiden kan uopsættelige undersøgelser udføres efter aftale. Kontakt receptionen på tlf. 38 63 38 63.
Svar på undersøgelsen:
Region Hovedstaden:
Undersøgelsens svartekst findes i SP, mens billeder, skemaer mm. findes i UniView/PACS.
Andre regioner:
Svar inklusive kopi af svarteksten fra RIS vil være gjort tilgængeligt i den pågældende regions PACS.
Praktiserende læger og specialpraktiserende læger:
Undersøgelsens svartekst kan ses i det elektroniske svarsystem på samme måde som for radiologiske undersøgelser.
Hvis der er behov for at se billeder
Vi tilbyder nu de praktiserende læger muligheden for at blive oprettet i vores elektroniske system for at få tilsendt billeder.
Hvis du ønsker at blive tilmeldt denne ordning, så er du velkommen til at kontakte os via en sikker mail for oprettelse. Skriv venligst til kfglostrup.rigshospitalet@regionh.dk
I mailen skal følgende fremgå tydeligt:
- Rekvirerende læges navn
- Rekvirerende læges adresse
- Rekvirerende læges telefonnummer
- 2 stk. e-mailadresser
- Rekvirerende læges ydernummer
Der bliver sendt et link til en e-mailadresse samt en kode til linket på den anden e-mailadresse – alternativt til en mobiltelefon.
Det gør det muligt at se billeder, skemaer m.m. på den pågældende patient via internettet.