​

Formål 

Undersøgelsen anbefales ikke længere som primær undersøgelse ved mistanke om nyrearteriestenose. Her anvendes Doppler-UL-skanning af nyrearterier eller CT-angiografi*.

Ved påvist nyrearteriestenose bruges undersøgelsen til at vurdere en eventuel hæmodynamisk betydning af stenosen.

Indikationer 

Vurdering af en eventuel hæmodynamisk betydning af nyrearteriestenoser påvist ved anden undersøgelse.​

Kontraindikation

Captopril indgives ikke ved kendt overfølsomhed for ACE- inhibitorer, eller hvis patienten har lavt blodtryk ledsaget af utilpashed og svimmelhed.

Graviditet og amning

Graviditet er en relativ kontraindikation. Amning kan fortsættes som vanligt

Forberedelse

Hydrering: Før undersøgelsen skal patienten hydreres med ca. 1 liter vand.

Patienter skal drikke 1 liter væske i times op til, at de skal møde til undersøgelsen. Alternativt kan patienten møde på afdelingen en time inden undersøgelsen for at drikke væsken.

Princip og udførelse 

Hos patienter med hæmodynamisk betydende nyrearteriestenose opretholdes nyrens filtrationstryk ved en renin-medieret kontraktion af glomerulusnøglernes efferente arterieoler. Ophævelse af denne med Captopril fremkalder en reduktion af GFR med deraf følgende ændring i nyrernes funktionsfordeling og renogrammernes form. Som sporstof anvendes 99mTc-Mag3.

Udførelse: Der anlægges Venflon og opsættes i.v. drop. Puls og BT registreres før, under og efter undersøgelsen. Der gives tabl. Capoten® 25 mg per os, og efter en time gennemføres renografien.

Bivirkninger

Der kan opstå blodtryksfald og svimmelhed efter indgift af captopril. Dette er normalt forbigående. Der er endvidere beskrevet allergiske reaktioner efter captopril (udslet. angioneuritisk ødem).

I meget sjældne ses allergiske reaktioner i form af urticaria efter indgift af MAG3.

Fortolkning og svar 

Hæmodynamisk betydende nyrearteriestenose giver scintigrafisk parenchymal retention af traceren på den afficerede side. Renogrammet ses med forsinket maksimum eller eventuel stadigt stigende forløb. Nyrens funktionsandel kan være nedsat. Ved påvist nyrearteriestenose med hæmodynamisk betydning anbefales normalt henvisning til nefrologisk specialafdeling.

Referencer og litteratur

Basisundersøgelser, Sundhedsfagligt Råd, Klinisk fysiologi​ og nuklearmedicin​

*Arteriel hypertension vejledning​

Formål 

Måling af det distale systoliske blodtryk på underekstremiteterne med henblik på at diagnosticere og vurdere perifer arteriel insufficiens.

Indikationer 

• Diagnose af arteriel insufficiens.
  

Kontraindikation​

Ingen.

Forberedelse

Behandling af smerter kan være nødvendig for at mindske motorisk uro, som kan vanskeliggøre pålidelige målinger.

Princip og udførelse 

Systolisk blodtryk måles simultant i begge over – og underekstremiteter. Typisk måles først det systoliske ankeltryk efterfulgt af det systoliske tåtryk i hvile. Ved normale trykmålinger i hvile og klinisk mistanke om claudicatio intermittens suppleres undersøgelsen med ankeltrykmåling efter fysisk belastning (se Gangtest) for at demaskere arteriestenose, som ikke er hæmodynamisk betydende i hvile.​

Undersøgelsen udføres med patienten i liggende stilling. Hvis fødderne føles kølige, opvarmes de inden undersøgelsen. Blodtryksmanchetter monteres omkring overarme, ankler og ved basis af 1. tå bilateralt.

Først måles det systoliske armblodtryk bilateralt. Armen med det højeste tryk vælges som reference i beregningen af ankel/arm- og tå/arm ratio. Der foretages på hvert niveau mindst to trykmålinger.

Gangtest:

Belastningen udføres efter en standardiseret protokol på gangbånd. Patienten skal gå i hele perioden eller indtil smertegrænsen. Herefter måles arm- og ankeltryk hurtigst muligt.

Hvis gangtest ikke kan udføres, kan en alternativ belastning være, at patienten bliver liggende på lejet med fødderne ud over kanten og vipper med fødderne.  

Fortolkning og Svar 

I svaret angives både ankel/arm- og tå/arm ratioer og absolutte systoliske ankel- og tåtryk. ​Ankel/arm og tå/arm ratioer beregnes ud fra gennemsnit af accepterede systoliske ankel-, tå- og armtryk.

Systoliske hviletryk i underekstremiteterne:

Udredning af symptomatisk arteriel insufficiens ved ankel/ arm-ratio i hvile > 90 %:

Ved kontrolundersøgelser er en signifikant ændring i ankel/arm ratio > 0,15.

Ved stive kar (mediasklerose), som typisk ses i patienter med diabetes eller uræmi, er ankel/arm ratio ofte > 1,4 og ankelarterierne kan ikke - eller kun afklemmes af meget høje manchettryk (ca. 250 mmHg). I disse tilfælde er ankel/arm ratio ikke pålidelig, og diagnosen bør baseres på tå/arm ratio.

Kritisk iskæmi er en klinisk diagnose, som baseres på hvilesmerter, sår og/eller gangræn. Distal blodtrykmåling kan bekræfte, at symptomerne skyldes arteriel insufficiens. Her vil absolutte systoliske ankeltryk typisk være < 50 mmHg og/eller tåtryk < 30 mmHg.

Referencer og litteratur: 

Basisundersøgelser, Sundhedsfagligt Råd, Klinisk fysiologi​ og nuklearmedicin​

2017 ESC Guidelines on the Diagnosis and Treatment of Peripheral Arterial Diseases​

Formål

Med Doppler-UL at vurdere:

• Halskarrenes anatomi.

• Mængden af atherosklerotisk plaques.

• Blodgennemstrømningen i halskarrene og undersøge, om der er forsnævringer eller stenoser.
  

Indikationer

• Mistanke om forsnævring af halsens arterier, f.eks. hos patienter med transitorisk cerebral iskæmi, apopleksi eller mislyd over karotiderne.

• Præoperativ risikovurdering af patienter med udbredt arteriosklerose.

• Kontrol efter operationer på halskarrene.

• Tinnitus.

• Amaurosis fugax (forbigående smertefrit synstab eller blindhed, som regel kun af få minutters varighed, hvorefter synet vender tilbage til det normale).

• Uforklaret svimmelhed, hvor f.eks. vertebralisinsufficiens mistænkes.
  

Undersøgelsesprincip

Med gråtone ultralydscanning fremstilles billeder af halsens blodkar og eventuelle arteriosclerotiske plaques (tabel 1). Med farve-Dopplerteknik visualiseres blodets strømning. Strømningshastigheden måles med spektralanalyse, og stenose graden kan på dette grundlag estimeres kvantitativt (tabel 2).

Patientforberedelse

Ingen.​

Undersøgelse

Halsen undersøges udvendigt med en ultralyd probe, med patienten liggende. Der er ingen gener for patienten. Varighed: 15 - 30 minutter.​

Fortolkning og svar

Eventuelle stenose eller okklusioner i halspulsårerne beskrives.

Grad og hårdhed af atherosklerotisk plaquedannelse angives (ingen, let, moderat, eller udtalt).

Hvis der er retrogradt flow i a. vertebralis beskrives det.

Tabel 1. Plaquekarakteristik​​

Tabel 2. Stenose graden​

*Grant EG et al, Ultrasound Q 2003;19:190-8.

Referencer og litteratur

Recommendations for the Assessment of Carotid Arterial Plaque by Ultrasound for the Characterization of Atherosclerosis and Evaluation of Cardiovascular Risk: From the American Society of Echocardiography

Carotid Artery Stenosis: Gray-Scale and Doppler US Diagnosis—Society of Radiologists in Ultrasound Consensus Conference

Landsdækkende danske retningslinjer for carotis​

Formål 

• Måle kropssammensætning fordelt på henholdsvis muskel-, knogle- og fedtvæv.

Indikationer​

• Ved klinisk mistanke om sarkopeni (lav muskelmasse og lav muskelstyrke): faldtendens, svaghed, langsom ganghastighed, svært ved at rejse sig fra en stol eller vægttab/muskelsvind.

• Risiko for udvikling af sarkopeni

• BMI < 19 kg/m2 hos ældre

• Medicinsk behandling der vides at medføre muskelatrofi (kemoterapi mm)

• Længere immobilisering ved indlæggelse, efter operation.

• Kontrol og monitorering af muskelmasse under og efter genoptræning. ​
  
  

Graviditet og amning 

Graviditet: relativ kontraindikation. 

Amning: ingen kontraindikation. 

Princip og udførelse 

DEXA-skanneren sender røntgenstråling med to forskellige energiniveauer gennem patienten. Man udnytter at dæmpningen af strålingen ved de to energiniveauer er forskellig og dermed karakteristisk for vævssammensætningen. Røntgenstrålingen med både høj og lav energi  

dæmpes nogenlunde ensartet i bløddelsvæv, mens knoglevæv dæmper lavenergi-strålingen langt mere end strålingen med høj energi.

Vigtig parameter ved måling af muskelmasse er relativ appendikulær lean mass (ALM) normaliseret til højden i anden potens (ALM/h2), så der tages højde for at høje personer har større muskelmasse end små personer.

Fortolkning og Svar

​​​Formål 

At kvantitere forskellige parametre, der beskriver patientens lungefunktion. 

​Indikationer​

• Udredning, klassifikation (obstruktiv, restriktiv, blandet, uspecifik type og diffusions-påvirkning) og gradinddeling af lungefunktionsnedsættelse.
• Monitorering af lungefunktionen: for eksempel behandlingseffekt af steroid eller anden lungemedicinsk behandling, effekt af lungetoksiske lægemidler, eksempelvis kemoterapi eller strålebehandling.
• Klinisk mistanke om astma.
• Mistanke om ekstratorakal luftvejsobstruktion, for eksempel ved struma. 

 Kontraindikationer

Relative kontraindikationer:

• Relateret til øgning i blodtryk og myokardiebelastning: < 1 uge efter akut myocardieinfakt, svær hypo- og hypertension, svær hjerteinsufficiens.
• Relateret til øgning i intrakraniel/intraokulær tryk: Cerebrale aneurismer, < 4 uger efter hjernekirugi og <1 uge efter øjenkirurgi, nylig hjernerystelse.
• Relateret til stigning i tryk i sinus og mellemører: < 1 uge efter kirurgi/infektion i mellemører og bihuler.
• Relateret til intrathoracal og abdominal trykstigning: Pneumothorax, < 4 uger efter thorax- og abdominal kirurgi, lungefistler, lungedræn, gravide som går over tiden, stress-inkontinens for urin eller afføring.
• Relateret til nedsat udførsel og kooperationsevne: Demens, retardering, konfusion, smerter ved manøvren og mund/ansigtssmerter udløst af mundstykke, facialisparese.
• Relateret til smitterisiko: Aktiv eller mistænkt infektion, hæmoptyse, orale læsioner/blødning.

Relativ kontraindikation for reversibilitetstest: svær, ikke reguleret hyperthyreose/takyarytmier/ hjerteinsufficiens. Hypersensitivitet for ß2 -agonist. 

Patientfo​rberedelse

Før test bør følgende undgås:

• store måltider 2 timer
• rygning 4 timer
• alkohol 4 timer
• fysisk anstrengelse ½ time
• stramt siddende tøj.

​Patienten skal kunne kooperere til undersøgelsen både mentalt og fysisk. Således skal patienten kunne slutte tæt til mundstykket.

Der foretages individuel stillingtagen til evt. medicinpause for bronchodilatatorer.

​Princip og ​​udførelse 

Standard lungefunktionsundersøgelse: omfatter forceret eksspiration og inspiration, med opmåling af flow-volumenkurve. Herudfra bestemmes forceret eksspiratorisk volumen i 1. sekund (FEV1), forceret vitalkapacitet (FVC) samt efter behov andre parametre fra eksspirations- og inspirationskurven. Ved hjælp af helkropspletysmograf ("bodybox") bestemmes residualvolumen (RV), funktionel residualkapacitet (FRC), total lungekapacitet (TLC) og ikke-forceret vital kapacitet (VC). Der måles single breath diffusionskapacitet af kulmonoxid (CO) (DLCO). 

Reversibilitetsstest: den forcerede eksspiration gentages 15 min efter inhalation af ß2

agonist og/eller 30 min efter ipratropium bromid (Atrovent). Reversibilitetstest kan ligeledes udføres før og efter korttids steroidbehandling (1-2 uger ved peroral steroid eller 4–6 uger ved inhalations-steroid).  

Fortolkning og​ Svar  

Klassifikation af ventilationsforstyrrelser. Simpel algoritme

Tolkning af diffusionskapaciteten 

Generel klassifikation af sværhedsgrader baseres på Z-score (tidligere baseret på FEV1, FVC, TLC og DLco i % af forventet)

* NNG = nedre normal grænse

Typiske lungefunktionsfund ved forskellige lungesygdomme​

​Referencer og littera​tur: 

Dansk lungefunktionsstandard

Basisundersøgelser, Sundhedsfagligt Råd, Klinisk fysiologi​ og nuklearmedicin​

Form​​ål 
Diagnosticere osteoporose og lav knoglemasse (osteopeni). 
Vurdere risikoen for fraktur. 
Monitorere antiosteoporotisk behandlingseffekt. 
Måle kropssammensætning fordelt på henholdsvis knogle-, fedt- og muskelvæv. 

Indi​​​kationer 
Kvinder ≥65 år.
Mand ≥ 70 år.
Tidligere (lavenergi) fraktur
Sygdomme og tilstande forbundet med lav knoglemasse eller øget knogletab:

• Østrogenmangel (tidlig menopause, ovariektomi). 
• Vitamin D-mangel.
• Coeliaki, gastrisk bypass.
• Halisterese påvist ved røntgenundersøgelse.
• Immobilisering (langvarig).
• Primær hyperparatyreoidisme.
• Hypertyreose.
• Hypofyseadenom.
• BMI < 19 kg/m2.
• Osteoporose i lige linie.

Sarkopeni udredning (helk​​​ropsskanning). 

​Formål 

Undersøgelse af nyrerne med henblik på funktionsfordeling og afløbsforhold. Undersøgelsen giver herudover strukturel information om nyrestørrelse og –lejring, samt om abnormiteter i nyreparenkym, nyrebækken og ureteres. Specielt ved mistanke om nyresten.

Indikationer 

• Mistanke om nyresten.

• Hæmaturi.

• Aftagende nyrefunktion.​

Kontraindikation

Ingen absolutte.​

Graviditet og amning

Graviditet er en relativ kontraindikation. Amning kan fortsættes som vanligt.​

Forberedelse

Hydrering: Før undersøgelsen skal patienten hydreres med ca. 1 liter vand.

Patienter skal drikke 1 liter væske i times op til, at de skal møde til undersøgelsen. Alternativt kan patienten møde på afdelingen en time inden undersøgelsen for at drikke væsken.

Princip og udførelse 

Intravenøst injiceret 99mTc-MAG3 optages i nyrerne ved glomerulær filtration og tubulær sekretion. Ca. 70 % fjernes ved hver passage gennem nyrerne, hvorfor stoffet cleares hurtigt fra organismen og giver glimrende fremstilling af nyreparenkymet. Stoffet udskilles herefter i urinen. Forløbet registreres med gammakamera over en periode på 20 minutter. Der fremstilles en serie billeder af nyrer og urinveje, og efterfølgende optegnes kurver over aktiviteten i begge nyrer (renogrammer) For at skelne mellem obstruktion og dilatation fremstilles også kortikale renogrammer, hvor pelvis ikke er medtaget.

Undersøgelsen foregår liggende. Det radioaktive lægemiddel injiceres i.v.

Undersøgelsen varer 20 minutter.

Bivirkninger

I meget sjældne ses allergiske reaktioner i form af urticaria efter indgift af MAG3.​

Fortolkning og svar 

Medfødte misdannelser (hesteskonyrer, dobbeltanlæg mm) identificeres på skintigrammerne. Ved obstruktion ses renografisk forsinket maksimum og øget restaktivitet samt eventuelt aftagende funktion af den afficerede nyre. Ved klinisk mistanke om akut afløbshindring og påvist funktionstab kontaktes henvisende læge telefonisk med henblik på akut henvisning til urologisk afdeling.

Referencer og litteratur

Basisundersøgelser, Sundhedsfagligt Råd, Klinisk fysiologi​ og nuklearmedicin​​

For​​mål 

Vurdering af glandula thyroideas form og lejring samt regionale funktionsfordeling. Ved ultralyd vurderes glandula thyroideas struktur​​ og størrelse samt vejledning til biopsitagning. En af de vigtigste indikationer er at undersøge, om skintigrafisk hypofungerende områder modsvares af solitære processer. Endelig fås information om kirtlens funktion ved bedømmelse af vaskulariteten.

Indikatione​​r 

• Hyperthyreose
• Struma
• Afklaring af om proces på halsen er thyroideavæv, herunder påvisning af ektopisk thyroideavæv
• Thyreoiditis
• Kongenit hypothyreose
• Vurdering forud for ¹³¹I-behandling af hyperthyroidisme/struma
  

Graviditet og amning

Graviditet (absolut): undersøgelsen udsættes eller erstattes af ultralydsundersøgelse uden skintigrafi.

Børn undersøges ofte primært med ultralyd.

Konferer venligst med afdelingen (vagthavende læge – tlf. 38 63 24 45).

Amning: Pause i 12 timer efter undersøgelsen.​

Forbe​​redelse

Forudgående jodholdig kontras​​tinfusion (CT-scanning med kontrast) medfører forbigående generelt nedsat optag på thyroideaskintigrafi, hvorfor det er god praksis at udskyde skintigrafi til f.eks. 4-8 uger efter jodholdig kontrast, med mulige lokale forskelle (der kan anvendes aldersdifferentiering: 4 uger ved alder <50 år, 6 uger ved alder 50-60 år og 8 uger ved alder over 60 år).

Princip o​​g udførelse 

I dag anvendes primært ^99mTc-pertechnetat til thyroideaskintigrafi. ^99mTc-pertechnetat optages gennem natriumjodid-symporter (NIS), og graden og fordelingen af ^99mTc-pertechnetat optagelsen afspejler dermed kirtlens re​​gionale funktion. ^99mTc-pertechnetat bindes ikke organisk i follikelcellerne og vil derfor diffundere tilbage til blodbanen. Koncentrationen af ^99mTc-pertechnetat i gl. thyroidea er højest ca. 30 min efter injektion, hvorfor der typisk optages billeder med gammakamera 15-30 minutter efter injektion af sporstoffet​

Efterfølgende udføres ultralydskanning af gl. thyroidea.

Undersøgelsen varer 50-60 minutter.

Fortolkning og S​var 

Fundene fra thyroideaskintigrafien og ultralydsundersøgelsen integreres i en kort og præcis samlet konklusion, i relation til den problemstilling klinikeren ønsker undersøgt. På baggrund af eventuelle ultrasoniske risikotegn foretages finnåls aspirations biopsi (FNAB) fra skintigrafisk hypofungerende noduli jf. behandlingsvejledningen "Knuden i thyroidea og knudestruma" fra Dansk Endokrinologisk Selskab. Ved FNAB angives præcis hvorfra der er biopteret.​

Opfølgnin​g

For knuder hvor der er foret​aget FNA:

• Ved uegnet FNA indkalder vi patienten til ny FNA.
• Ved gentagne uegnede FNA hos patienter med EUTIRADS 4-5 kan henvisning til ØNH mhp. operation overvejes.
• Ved benignt svar bør patienter med EUTIRADS 3-4 proces afsluttes. Patienter med EUTIRADS 5 proces kan henvises til UL og FNA-kontrol efter 1 år, henvisning til endokrinologisk afdeling bør overvejes.
• Hvis FNA viser follikulær neoplasi, suspekt eller malign, bliver henvisende læge informeret om svar telefonisk. Henvisende læge henviser til "pakkeforløb for hovedhalscancer". ​
  

Henvisning til endokrionologisk af​​deling anbefales:

• Ved symptomatiske knuder, hvor operation / radiojodbehandling overvejes grundet trykgener
• Ved thyrotoksikose
• Ved subakut thyroidit med svære smerter eller meget høje hormon niveauer.​
  

Referencer o​​g litteratur: 

Basisundersøgelser, Sundhedsfagligt Råd, Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

​Formål 

Formålet med undersøgelsen er primært at screene for nyrearteriestenoser (bemærk at Captoprilrenografi ikke længere anbefales som screeningsmetode). Nyrearteriestenose skyldes oftest åreforkalkning, men hos yngre kan årsagen være fibromuskulær dysplasi. Nyrearteriestenose kan forårsage svær, behandlingsresistent hypertension og aftagende nyrefunktion, og er en af de hyppigste årsager til sekundær hypertension. Patienten undersøges samtidig for aortaaneurismer og stenoser på mesenterialkarrene. Nyrernes størrelse og morfologi beskrives. Specielt ses efter tegn på kronisk nefropati.​

Indikationer 

Kontraindikation

Ingen.

Forberedelse

Patienten skal helst faste ca. 3 timer før undersøgelsen (hverken spise og drikke). Dette kan fraviges ved diabetes.

Princip og udførelse 

Udmåling af aortadimensioner og nyrernes størrelse og morfologi med 2D-ultralyd. Visualisering af stenoser med farve-Doppler-teknik, og udmåling af flowhastigheden med spektral Doppler-teknik. Stenosegraden bedømmes ud fra den maksimale flowhastighed og flowgradienten over stenosen, men også ud fra udseendet af flowprofilerne i de perifere nyrekar. 

Undersøgelsen er velegnet til børn. Der er ikke behov for sedation.

Fortolkning og svar 

Hvis nyrearteriestenose påvises indkalder vi patienten til Captoprilrenografi for at vurdere om den påviste nyrearteriestenose har hæmodynamisk betydning.

Ved hæmodynamisk betydende stenose anbefaler vi altid henvisning til Nefrologisk specialafdeling.

Referencer og litteratur

Formål ​

At be- eller afkræfte ortostatisk årsag til svimmelhed og/ eller synkoper. Ved vippelejetesten forsøger man at fremkalde patientens symptomer og beskrive de eventuelle ændringer i hjertefrekvens og blodtryk, der relaterer sig hertil. Resultatet af vippelejetesten vil ofte være vejledende for den videre udredning og behandling.

Indikationer 

Inden henvisning til vippelejetest, skal der foreligge en grundig anamnese, objektiv undersøgelse og EKG. Såfremt patienten fortsat er diagnostisk uafklaret kan der henvises på følgende indikationer:

• Mistanke om refleksmedieret synkope.

• Mistanke om ortostatisk hypotension (OH).

• Mistanke om posturalt ortostatisk takykardisyndrom (POTS).

• Tilbagevendende faldepisoder hos ældre.

• Mistanke om autonom dysfunktion.

• Mistanke om funktionelle synkoper.

• Mistanke om sinus caroticussyndrom.

Kontraindikation

Der er ingen absolutte kontraindikationer for vippelejetest.
Nitroglycerin er kontraindiceret:

• Ved graviditet og amning.

• Ved svær migræne.

• Børn <15 år.

• Indtagelse af Viagra inden for 24 timer.

• Indtagelse af Cialis inden for 4 døgn.

• Forsigtighed ved hypotension (systolisk blodtryk <100 mmHg).​
  
  

Carotismassage er kontraindiceret ved mislyd over carotiderne, carotisstenose og ved TCI, apoplexi eller hjerteinfarkt inden for de sidste 3 måneder.

Graviditet og amning

Gravide og ammende kvinder kan principielt godt undersøges på vippeleje.

Forberedelse

Faste, men ikke tørste, 4 timer før undersøgelsen.

På patienter over 40 år udrøres ultralyd undersøgelse af carotiderne inden undersøgelsen startes for at vurdere graden af plaquedannelse og stenose. Ved plaquedannelse og/eller moderat til svær stenose af carotiderne undlades carotismassage. ​

Princip og udførelse 

Under kontinuert (beat-to beat) registrering af hjertefrekvens og blodtryk med fingermanchet vippes patienten fra liggende til næsten stående stilling (60 grader). Afhængig af indikation fastholdes denne indtil det hæmodynamiske respons og/eller symptomer nødvendiggør afbrydelse.

Følgende delementer kan indgå i vippelejetesten:

• Dyb vejrtrækning (hjertefrekvensvariabilitet): Vurdering af variationen i hjertefrekvens under dyb vejrtrækning er et mål for reaktivitet i det autonome nervesystem. Patienten informeres om at trække vejret 6 gange pr. minut i 60 sekunder.

• Active standing: Efter 5 minutters liggende hvile rejser patient sig op ved egen kraft og står uden støtte i 3 minutter.

• Carotismassage i liggende og stående stilling: Sinus caroticus hypersensitivitet er yderst sjældent hos personer under 40 år. Hvis der ikke er kontraindikationer gøres carotismassage hos alle over 40 år. Udføres ved at identificere pulsation i a. carotis communis og påføre dette sted et jævnt tryk i 10 sekunder.

• Nitroglycerinprovokation: Gives 1 pust nitroglycerin under tungen.

Varighed: ca. 1,5-2 timer.

Bivirkninger

Der kan forekomme forbigående ubehag (f.eks. kvalme og mathedsfølelse) i timerne efter testen – særligt i de tilfælde, hvor der er udløst refleksmedieret synkope.

Nitroglycerin kan give forbigående hovedpine.​

Fortolkning og svar 

Følgende diagnoser kan gives:

• Refleksmedieret synkope:

• Reflekssynkope type 1, blandet type: Hjertefrekvensen falder i forbindelse med synkope mere end 10% men forbliver over 40 per min eller er under 40 per min i mindre end 10 sekunder.

• Reflekssynkope type 2, kardioinhibitorisk type, type 2A: Hjertefrekvensen falder til under 40 per min i mere end 10 sekunder, eventuelt med asystoli ≤ 3 sekunder. Ved type 2B er der asystoli > 3 sekunder.

• Reflekssynkope type 3, vasodepressor type: Hjertefrekvensen falder mindre end 10% sammenholdt med peak-værdi.

• Ortostatisk hypotension:
  

• Klassisk ortostatisk hypotension: Fald i SBT ≥ 20 mmHg og/eller fald i DBT ≥ 10 mmHg inden for 3 minutter og/eller fald i SBT til værdier under 90 mmHg, med eller uden symptomer.

• Initial ortostatisk hypotension: Vigtig differentialdiagnose, som specifikt ses ved active  standing; her ses inden for de første 15 sekunder et forbigående fald i SBT > 40 mmHg og/eller DBT > 20 mmHg som skal være ledsaget af svimmelhed.

• Postural ortostatisk takykardisyndrom (POTS): Stigning i hjertefrekvens inden for 10 minutter efter overgang til stående stilling på > 30 per min eller til > 120 per min. Hos unge (12-19 år) er en stigning i hjertefrekvens på > 40 per min ved overgang til stående stilling diagnostisk. Der ses et fravær af ortostatisk hypotension, men ofte labilt blodtryk i stående stilling ledsaget af ubehag som svinder igen i liggende stilling. Der må ikke være andre årsager til takykardien (dehydrering ses hyppigt).

• Sinus caroticus hypersensitivitet: Carotismassage udløser > 3 sekunders asystoli (kardioinhibitorisk type) og/eller et fald i systolisk blodtryk på >50 mmHg (hhv. blandet/vasodepressor type). Ved symptomer i forbindelse med ovenstående eller ved f.eks. hoveddrejning eller slipsestramning klassificeres det som sinus caroticus syndrom.

• Derudover kan der ses dysautonomt respons med progredierende blodtryksfald efter overgang til stående/vippet stilling eller kronotrop inkompetence med manglende stigning i hjertefrekvens i forbindelse med ortostatisk stress. Disse fund ledsages ofte af lav variation i hjertefrekvensen ved spontan og ved dyb vejrtrækning.​

Referencer og litteratur

Basisundersøgelser, Sundhedsfagligt Råd, Klinisk fysiologi​ og nuklearmedicin​

2018 ESC Guidelines for the diagnosis and management of syncope​​​