Bioanalytiker
Hvis du er blevet optaget på bioanalytikeruddannelsen på Københavns Professionshøjskole efterårsoptag har du mulighed for at komme i afdelingen i alle de kliniske perioder, der er på studiet.
Som bioanalytikerstuderende hos os vil du have mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer og opnår en faglig identitet indenfor molekylærgenetikken. Undervisningen består af en blanding af teoretisk undervisning, artikel læsning (review), praktiske øvelser, sidemands oplæring samt skriftlige- og refleksive opgaver. Man har også mulighed for at skrive sin bachelor eller have et FoU-forløb i afdelingen.
Du er velkommen til at kontakte Bioanalytikerundervisere Nikolaj Nystrup Landt og Dmitri Saveliev, hvis du vil høre mere om dine muligheder.
Medicinstuderende
Hvis du læser medicin på KU vil du møde os på kurset i diagnostiske fag på 6. semester.
Fagsøjlen klinisk genetik på Institut for Klinisk Medicin, under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har for øjeblikket fire kliniske professorer og tre kliniske lektorer, som underviser medicinstuderende på bachelordelen (kursus i diagnostiske fag, 6. semester). Afdelingens speciallæger og kliniske laboratoriegenetikere deltager tillige i vejledning af studerende i bacheloropgaver og kandidatspecialer, med hovedvejleder tilknyttet det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
På 6. semester kan du deltage i genetisk rådgivning og virtuelle konsultationer hos os. Er du interesseret så skriv til Aiah Taleb Agha.
Bachelor- og kandidatprojekter: Det er muligt at udføre bachelor- og kandidatprojekter i klinisk genetik. Se afdelingens forskningsområder her .
Det er muligt at komme på en dags studieophold i Afdeling for Genetik, kontakt sekretær Lotte Beneke hvis du ønsker det.