3 gode råd for blodprøven


  1. ​Tag lokalbedøvende plaster eller creme af i rette tid


    Plaster​

    Har du et lokalbedøvende Emla-plaster på, skal det sidde på huden i mindst en time, dog max. 5 timer, for optimal virkning er opnået. 

    Der skal plaster på begge albuebøjninger.

    Tag Emla-plasteret af 10-15 minutter før blodprøven skal tages. Emla-plasteret kan få blodkarrene til at trække sig sammen, og det kan vanskeliggøre blodprøvetagningen. Blodkarrene retter sig 10-15 minutter efter plasteret er taget af. Den lokalbedøvende effekt varer 1-2 timer.

    Creme

    Ametop er en lokalbedøvende creme til huden. Den skal sidde på huden i 30 minutter – hverken mere eller mindre, før virkningen er opnået. Ametop-cremen skal påføres på begge albuebøjninger.

    Hvis Ametop-cremen sidder længere end 30 minutter kan der opstå en kortvarig allergisk reaktion. Hvis huden begynder at klø, blive rød og/eller hævet inden de 30 minutter er gået, skal det fjernes.

    Derfor: Hold øje med tiden og tag det af efter 30 minutter.

    Ametop-cremen virker i 4-6 minutter efter det er taget af.

  2. Spis og drik​​

    Det er en god idé at have spist et måltid og drukket godt med væske 1-1,5 time før blodprøven tages. Alt hvad du spiser og drikker, går i blodbanerne og får derfor venerne til at fylde mere.

    Husk! Det gælder kun, hvis man ikke skal være fastende.​


  3. Vær varm

    Når du skal have taget en blodprøve, er det godt at være varm og ikke fryse. Når man fryser og huden bliver kold, er det sværere at tage en blodprøve. 

    Tag overtøjet af, men behold trøjen på og hold kroppen varm.

    Hvis du er nervøs, er det en god idé at sige det til os. Det vil vi også gerne hjælpe med.​



Redaktør