Center for Data og Effektforskning undersøger løbende langtidskonsekvenser for børn og unge med alvorlig kronisk sygdom. Potentielle konsekvenser omfatter både helbredsmæssige og socioøkonomiske udfald, herunder skolegang.
Publikationer
Defining the population of adolescents in need of comprehensive transitional care based on diagnosis, visit frequency, and disease complexity. Henningsen M, Boisen KA, Madsen PV, Jensen A, Kildegaard H, Blix C, Lorentzen J, Cleemann LH, Spiegelhauer T, Dahl C, Bjerrum AE, Buchardt A, Stensballe LG (2026)
Dette transitionsstudie blev udført i samarbejde med en række kliniske eksperter på Rigshospitalet. Studiet udviklede en reproducerbar metode til at identificere unge med behov for omfattende forløb i forbindelse med overgangen fra pædiatri til voksenbehandling i perioden 2019-2022. De landsdækkende danske sundhedsregistre blev brugt til at kombinere informationer om de unges diagnosekoder, kontraktfrekvens og sygdomskompleksitet.
Hovedresultater:
- Metoden pegede på, at 4.677 ud af 418.994 (1,1%) unge i alderen 16-17 havde behov for omfattende transition til specialiseret voksenbehandling.
- På tværs af de fire tertiære hospitaler varierede det hvor stor en andel af de ambulante kontakter, der var associeret med en transitionskrævende diagnose.
- På Rigshospitalet indikerede 26,7% af de ambulante kontakter behov for transitionsforløb, mens andelen på Aalborg Universitetshospital var 11,6%.
- Diagnoserne blev kategoriseret efter kompleksitetsgrad (A-D), hvilket synliggjorde en mindre gruppe med høj kompleksitet og behov for tværfagligt, koordineret forløb.
- Antallet af unge med behov for transitionsforløb var stabilt i løbet af studieperioden 2019-2022, herunder i løbet af COVID-19-pandemien.
Association between chronic diseases in childhood and
subsequent educational achievement: a Danish
register-based cohort study. Buchardt AS, Jensen A,
Kildegaard H, Stensballe LG (2025).Association between chronic diseases in childhood and subsequent educational achievement: a Danish register-based cohort study. Buchardt AS, Jensen A, Kildegaard H, Stensballe LG (2025).
Studiet viste, at alvorlig kronisk sygdom i barndommen er forbundet med dårligere uddannelsesresultater i grundskolen. I studiet anvendtes landsdækkende danske registre, der dækkede mere end 440.000 børn i årene 2014-2022. Børn, der blev diagnosticeret med en kronisk sygdom inden skolestart, havde 76% lavere sandsynlighed for at gennemføre grundskolen og fik lavere karakterer ved afgangseksamen end børn uden kroniske sygdomme – også efter justering for socioøkonomiske faktorer som oprindelsesland og mors uddannelsesniveau. Studiet viste også en ulighed mellem køn, idet drenge klarede sig dårligere end piger.
Andel der gennemfører 9. klasse:
- Piger uden kronisk sygdom 76% - piger med kronisk sygdom 58%
- Drenge uden kronisk sygdom 63% - drenge med kronisk sygdom: 48%
Karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangseksamen:
- Piger uden kronisk sygdom 7,7 - piger med kronisk sygdom 7,2
- Drenge uden kronisk sygdom 6,6 - drenge med kronisk sygdom 6,3
Nogle diagnoser rammer hårdere; for eksempel var neurologiske sygdomme og sygdomme relateret til den perinatale periode relateret til de største uddannelsesmæssige forskelle.
Det er vigtigt at bemærke, at forskellene blev observeret inden for Danmarks universelle sundheds- og uddannelsessystem, hvilket viser, at lige adgang ikke i sig selv sikrer lige muligheder for børn med kroniske sygdomme.