Gå til hovedindhold

​​​​​​​​

Kort om os

​Center for Data og Effektforskning blev etableret efter en donation fra Børneriget Fonden. Siden har centret også fået støtte fra Novo Nordisk Fonden.

​​I​ Center for Data og Effektforskning arbejder vi med:

  • ​Registerbaseret epidemiologisk forskning
    Vi specialiserer os i langvarig opfølgning for at undersøge og potentielt ændre og optimere sundhedsforløb.

  • Analyse af data fra randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg på børn, unge og gravide
    Vi stiller vores biostatistiske ekspertise til rå​dighed ved samarbejder om analyser af data fra randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg på børn, unge og gravide.​

  • Optimeret datatilgængelighed og dataforståelse
    ​Vi ønsker at fremme samarbejdet mellem erfarne klinikere, registerforskere og statistikere for at sikre, at data er tilgængelige og forståelige.

  • Datadrevet ledelse
    Vi fokuserer på at bruge data til at studere og optimere klinisk behandling, pleje og patientforløb.​

Vi er etableret i et tæt samarbejde mellem klinikere og epidemiologer på Aarhus Universitets Hospital, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, VIVE og Mary Elizabeths Hospital.

Centeret fik sin etablerende donation fra Børneriget Fonden, der har til formål at rejse midler til Mary Elizabeths Hospital. Siden har centeret også modtaget en donation fra Novo Nordisk Fonden.

Centeret er tilknyttet Mary Elizabeths Hospital, det kommende hospital for børn, unge, gravide og deres familier, der åbner i 2027.​

Samarbejde med European Children's Hospitals Organisation

Vi er via Rigshospitalet også en del af European Children's Hospitals Organisation, ECHO.

ECHO arbejder for børns sundhed og deres adgang til den bedst mulige pleje gennem samarbejdet mellem børnehospitaler.

ECHO er en ny og voksende organisation, der repræsenterer mange af de førende børnehospitaler i hele Europa. Disse hospitaler tager sig af nogle af de mest komplekse patienter i Europa og rundt om i verden, hvilket giver dem mulighed for at bidrage til løsninger på nogle af sundhedsvæsenets største udfordringer.

For at opnå sine mål opbygger ECHO relationer og samarbejder med en bred vifte af interessenter, herunder hospitalsadministratorer og personale, beslutningstagere inden for folkesundhed, sundhedsorganisationer og patientforeninger.

Læs mere om ECHO



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden