Gå til hovedindhold

Ansatte

​Personalet tilknyttet Center for Data og Effektforskning varetager opgaver som databehandling, statistisk analyse og rådgivning.


​​Centerets personale varetager opgaver som databehandling, statistisk analyse og rådgivning. Centeret ledes af Professor Lone Graff Stensballe fra Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge.​ Læs mere om centerets personale nedenfor.

Lone Graff Stensballe

​​​​








Lone er børnelæge med speciale i infektioner hos børn og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionssygdomsepidemiologi. Lone har en ph.d.-grad, en doktorgrad i medicin (DMSc) og en MPG (Master i Public Governance).

Lone arbejder som overlæge og forsker og har ekspertise inden for vacciner, infektioner, epidemiologi og farmakoepidemiologi. Hendes forskning inkluderer flere store randomiserede kliniske vaccineforsøg og langvarige registerbaserede studier af bivirkninger. Lone er derudover forperson ved De Videnskabsetiske Komiteer i Region Hovedstaden.​


Helene Christine Kildegaard

 

Helene er læge med erfaring inden for pædiatri og akutmedicin og seniorforsker i centeret. Hun har stor erfaring med registerdata både nationalt og i Norden inklusiv kobling til kliniske data. Helene forsker i børns brug af sundhedsvæsenet med særligt fokus på sikker og rationel anvendelse af lægemidler og vacciner. Hun er samtidigt tilknyttet som adjunkt ved Syddansk Universitet.

I centeret arbejder Helene med at håndtere registreringsdata, implementere epidemiologiske metoder og fungerer som et bindeled til kliniske data.​


Andreas Jensen​


Andreas er statistiker og seniorforsker i centeret. Andreas har stor erfaring med registerdata og epidemiologiske studier om en lang række emner såsom overbehandling og overdiagnostik. For tiden leder Andreas et forskningsprojekt om sammenlægningen af psykiatrisk og somatisk behandling samt dens betydning for pædiatriske patienter. Desuden arbejder Andreas med supervision og sparring med både centerets øvrige forskere samt eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med en række projekter.

Andreas er i øvrigt tilknyttet som lektor ved Biostatistisk Afdeling på Københavns Universitet. Dette samarbejde styrker forbindelsen mellem forskningsmiljøerne indenfor flere områder, lige fra validering af trivselsundersøgelser i grundskolen til evaluering af hospitalinterventioners betydning for patienterne.​


Ann-Sophie Buchardt​


Ann-Sophie er statistiker og ph.d. i biostatistik og bioinformatik fra Københavns Universitet. Hendes forskning har fokuseret på udvikling af statistiske metoder til analyse af højdimensionale (omics) data. Ann-Sophie har også arbejdet med validering af spørgeskemaer og udvikling af hjælpemidler til visualisering af spørgeskemadata.

I centret arbejder Ann-Sophie med data fra de danske sundheds- og socialregistre med fokus på at undersøge og følge udviklingen i indlæggelsesforløb, pleje og behandling, samt socioøkonomiske forhold - herunder uddannelsesmuligheder - hos børn og unge i Danmark. Ann-Sophie arbejder sideløbende med at undersøge kvaliteten af data i registrene. Herunder har Ann-Sophie et særskilt fokus på registreringen af danske børn på intensivafdelinger.​


​​Pi Vejsig Madsen


Pi er uddannet statistiker fra Aarhus Universitet. I løbet af sin tid i CDEF er Pi blevet ph.d. med sin afhandling "Causal Inference for Evaluation of the Forthcoming Mary Elizabeth’s Hospital for Children". Afhandlingen handler om statistiske metoder til at evaluere effekten af at indføre et nyt børnehospital.

Til dette formål bruger Pi registerdata, som også fremover vil muliggøre kort- og langsigtet evaluering af nye tiltag på sundhedsområdet. Pi har desuden et tæt samarbejde med Biostatistisk Afdeling på Københavns Universitet.​


Tobias Kragholm

 

Tobias er uddannet civilingeniør med speciale i bioinformatik og systembiologi fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han har en bred erfaring inden for bioinformatik og dataanalyse, som han har anvendt i forskellige sammenhænge, herunder under sit kandidatspeciale om svær kronisk astma hos børn og unge, samt i sit virke som forskningsassistent på DTU, hvor han arbejdede med leukæmi hos børn og unge.

Tobias har stor erfaring med analyse af sekventeringsdata, herunder RNA-seq, ChIP-seq og DNA-seq. I CDEF arbejder Tobias som ph.d.-studerende med at kortlægge og forstå nogle af de langsigtede konsekvenser af kronisk sygdom hos børn og unge, herunder hvordan forældrenes indkomst påvirkes, samt udviklingen i de sundhedsøkonomiske omkostninger.​


Amalie Bach Nielsen


Amalie er læge fra Københavns Universitet i 2019 og var turnuslæge i Lunge- og Infektionsmedicin samt i almen praksis, hvorefter hun startede sin specialisering med en introduktionsstilling på Børne- og ungeafdelingen Rigshospitalet. Derudover har Amalie forskningserfaring inden for børneleukæmi fra et fellowship på UCSF og Stanford University i Californien, samt inden for voksenleukæmi på Hæmatologisk Afdeling Rigshospitalet.

I CDEF udfører Amalie ph.d.-studier i vores landsdækkende kohorte af svært kronisk syge børn og deres familier, suppleret af kvalitative interviews for at bringe patienternes perspektiv ind i forskningen og mulige interventionsstudier. Amalie har desuden arbejdet med at skabe national konsensus om en ny algoritme til at identificere kronisk og kompleks sygdom hos børn og unge.​


Læs om center​ets projekter





Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden