Gå til hovedindhold

​​​​​​​​

Uniformer

​​Uniformen er enten-eller. Har du patientkontakt eller en anden funktion, der kræver uniform, skal du bære fuld uniform​.

Fuld uniform eller ingen

Hovedreglen er, at du skal bære fuld uniform, hvis du har patientkontakt eller løser opgaver, der af hygiejniske eller andre årsager kræver en uniform. Hvis dit arbejde ikke falder ind under den beskrivelse, skal du ikke bære uniform. Og det er enten eller. Du må fx ikke tage en kittel over private jeans og skjorte. Alle ansatte skal altid bære synligt id-kort.

Sortiment og størrelser

Region Hovedstadens uniformer består af en kollektion på 20 modeller, der er tilpasset de to køn, de fire årstider og den enkeltes behov. Uniformerne fås fra størrelse x-small til 4x-large. Du kan låne 10 uniformsdele ad gangen og du kan sammensætte din uniform, som det passer dig. I de fleste uniformsbutikker kan du også skifte størrelse og model fra dag til dag. 

Id-kortet bruges som lån​erkort

​Du kan hente din uniform i uniformsbutikken døgnet rundt ved at bruge dit id-kort som ”lånerkort”.​​ Der er opstillet skærme og scannere i alle butikker. Her kan du låne uniformer ved først at identificere dig via dit id-kort og efterfølgende scanne uniformen ud (ligesom på biblioteket).​​

Aflevering af uniformer

Uniformer må ikke tages med hjem. Brugte og urene uniformsdele skal dagligt sendes til vask via de afleveringsstationer, som enten er bygget inde i omklædningsrummene eller sat op i kælderens tunneller. 



 

 
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden