Organdonation

Hvem tager stilling til organdonation?

​​​​​​​​​​​​​​

​​Hvis en patient bliver erklæret hjernedød på et hospital, vil lægen i nogle tilfælde bede de nærmeste efterladte pårørende om tilladelse til at anvende ét eller flere organer fra afdøde til transplantation.

Organdonation​ kræver samtykke

Lægerne skal have tilladelse fra enten den afdøde selv eller fra de nærmeste efterladte pårørende for at udtage et organ til transplantation. Tilladelsen kan enten være et skriftligt samtykke, ved at patienten har tilmeldt sig Donorregisteret, eller en tilladelse fra nærmeste efterladte pårørende.

Nærmeste efterladte pårørende kan ikke modsætte sig en evt. organdonation, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse herom, medmindre afdøde har bestemt, at indgrebet forudsætter de nærmeste efterladte pårørendes accept.​​

Sådan g​ør du 

Du kan vælge at donere ét eller flere organer. Du kan også vælge at nedlægge forbud mod, at der udtages organer.​

Ændre​ din registrering

 Du kan ændre din registrering i Donorregisteret på samme måde som ved tilmelding. Vil du slettes helt af registeret, kan du gøre det ved at skrive et brev til:

Donorregisteret
Blegdamsvej 9
2100 København Ø​

Klag​e

Du kan som nærmeste pårørende klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du mener at sundhedspersonalet ikke har respekteret afdødes eller nærmeste pårørendes tilladelse.

Du skal klage skriftligt inden 2 år efter, at du er blevet bekendt med det eller burde være blevet det, dog senest 5 år efter det skete.

Hvis du har NemID, kan du skrive og klage elektronisk til til Styrelsen for Patientklager

Her er også et klageskema, som du kan udskrive, udfylde og sende med post til Styrelsen for Patientklager. ​

Du ka​​n læse mere om emnet i 

 


 

Redaktør