Journalen indeholder blandt andet oplysninger om:
- Diagnose
- Sygdomsforløb
- Resultater af undersøgelser og behandling
Du har mulighed for selv at logge på minSP, hvor du kan læse dele af din journal fra alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Du kan også se din e-journal på sundhed.dk
Aktindsigt
Ønsker du en kopi af din journal (aktindsigt), skal du anmode den relevante afdeling/det psykiatriske center eller sundhedspersonen om det. Dette kan du gøre såvel mundtligt som skriftligt.
Du skal have et svar på din anmodning inden 7 arbejdsdage, herunder skal du have besked om, hvornår du får en afgørelse.
Der kan ikke opkræves betaling første gang, der meddeles aktindsigt i
patientjournaler.
Hvis der efter udtrykkelig anmodning
udleveres yderligere kopier eller afskrifter, kan vedkommende myndighed,
institution eller autoriserede sundhedsperson opkræve et rimeligt gebyr baseret
på de administrative omkostninger.
Få hjælp til at forstå indhold
Umiddelbart kan journalen være svær at forstå, da den er et arbejdsredskab for sundhedspersonalet. Hvis du ønsker det, kan en læge eller en anden sundhedsperson hjælpe dig med at forstå indholdet.
Særligt for børn og unge
Hvis du er 15 år, har du ret til aktindsigt i din journal. Dine forældre vil også have ret til aktindsigt i din journal. Der kan dog være hensyn til dig, som betyder, at dine forældre nægtes aktindsigt. Det kan fx. dreje sig om oplysninger om abort eller behandling for kønsygdomme.
Klage over afslag på aktindsigt
Har du fået helt eller delvist afslag på aktindsigt, kan du klage over afgørelsen til Styrelsen for Patientklager
Du kan læse mere om emnet i: