Røntgenbilleder udnytter, at forskelligt væv optager strålingen forskelligt, fx fremstår knogler som hvide skygger, mens væv og organer bliver grålige eller sorte. Røntgen anvendes især ved undersøgelse af lunger og skelet.
Hvordan skal du forberede dig før røntgenundersøgelse?
Der er ingen speciel forberedelse før en almindelig røntgenundersøgelse.
Metalgenstande giver forstyrrelser i billederne. Derfor bliver du bedt om at fjerne fx smykker, lynlåse og BH med metal bøjler og låse, hvis de dækker det område, du skal have undersøgt.