Det skyldes, at de hele livet skal tage medicin, der lægger en dæmper på immunforsvaret, for at kroppen ikke skal afstøde det nye organ. Når immunforsvaret er svagere, kan det give COVID-19-infektionen mindre modstand. Transplanterede har både større risiko for at blive indlagt med COVID-19 og for at komme på intensiv. De har også virus i kroppen længere tid end personer med et normalt immunforsvar. 

Det skyldes, at personer med lavt immunforsvar typisk danner færre antistoffer efter vaccinationen end personer med et raskt immunforsvar. Vaccinen vil dog give nogen beskyttelse, og derfor er det vigtigt for transplanterede at lade sig vaccinere og tage imod tilbud om et tredje stik. For noget tyder på, at for hver vaccine, man får, bliver antistofferne mod corona boostet. Derfor tilbydes patienter, der har fået en transplantation, tre vacciner mod corona, mens andre tilbydes to. På samme måde får Rigshospitalets transplantationspatienter hvert efterår tilbudt to doser influenzavaccine og ikke blot én, som er den anbefalede dosis til mennesker med et raskt immunforsvar. Desværre er det endnu ikke muligt at fastslå ud fra en blodprøve med måling af antistoffer, hvor godt den enkelte er beskyttet med antistoffer mod corona. Dels afhænger beskyttelsesgraden af flere ting end antistofferne, dels har ingen endnu kunnet fastslå, præcis hvor mange antistoffer man skal have for at være dækket.

Mens de fleste danskere ikke længere behøver at tænke på afstandskrav, bør mennesker, der har fået et organ fra en donor, fortsat passe på sig selv og bruge deres sunde fornuft. Rådene lyder blandt andet at huske håndspritten og undgå steder, hvor mange er tæt forsamlet.  

For at nedsætte risikoen for et hårdt forløb, hvor man bliver meget syg, kan transplanterede, der er så uheldige at blive smittet med corona, blive indlagt til forebyggende behandling. Her vil patienterne få sprøjtet kunstige antistoffer direkte ind i blodet.