​​​​​​​​​​

Over 800 har fået nye lunger

Den første dansker fik en lungetransplantation i juni 2022. Siden er mere end 800 kritisk lungesyge blevet transplanteret på Rigshospitalet.​​


- Jeg plejer at sige, at en lungetransplantation er en af de vanskeligste behandlinger, man kan få i det danske sundhedsvæsen. Og indtil nu har ingen modsagt mig. 

Sådan lyder det fra overlæge Michael Perch, der er leder af det danske lungetransplantationsprogram. Siden det blev etableret i juni 1992 har mere end 800 mennesker fået nye lunger. 

En lungetransplantation består nemlig af 6-10 timers operation, hvor hele brystkassen som oftest åbnes som en muslingeskal – deraf navnet ’clamshell’-metoden – et ophold på hjerte- og lungekirurgisk intensivafdeling og op til seks ugers indlæggelse, hvor man skal vænne sig til at trække vejret med sine nye lunger, genoptræne med en fysioterapeut og gennemgå undersøgelser, mens lægerne finder frem til de rette mængder af medicin. Blandt andet skal transplanterede personer resten af livet tage medicin, der lægger en dæmper på immunforsvaret, så kroppen ikke afstøder de donerede lunger. 

Afstødning er den største risiko

- Akut og kronisk afstødning er de største risikofaktorer ved lungetransplantation, men infektion, kræft eller svigt af andre organer forekommer også. Nogle har levet op mod 30 år med deres donorlunger, men den forventede levetid efter en lungetransplantation er omkring syv år, og den har ikke ændret sig meget på de 30 år. Derfor forsker vi hele tiden i, hvordan vi kan øge levetiden og livskvaliteten hos de transplanterede, fortæller Michael Perch. 

Lige nu forsker afdelingen for eksempel i, om stamceller kan begrænse skader på de transplanterede lunger, og den samarbejder med hospitaler ude i verden, hvilket har resulteret i, at en metode fra Toronto gør det muligt for patienter med mange antistoffer at få en transplantation.   ​

Fakta om lungetransplantation: 

  • En transplantation kræver et stort set-up. Et helt hold er med til at operere lungerne ud af donor og hente dem til hospitalet, mens et andet hold gør modtageren klar og udfører transplantationen.
  • Hvert år får omkring 30 patienter i Danmark en lungetransplantation. Aktuelt står 17 på venteliste. 
  • Alle lungetransplantationer i Danmark udføres på Rigshospitalet, mens en del af opfølgningen også kan foregå på universitetshospitalerne i Aarhus og Odense. 
  • Det er især patienter med KOL, alfa-1-antitrypsinmangel, cystisk fibrose og lungefibrose, der bliver transplanteret. Man transplanterer ikke patienter med kræft. 
  • De fleste får transplanteret begge lunger, men flere gange årligt deles lungerne til to patienter, der kan klare sig med én ny lunge hver. ​

’Vaskemaskine’ har givet flere donorlunger

57 af de mennesker, der i de seneste 10 år har fået nye lunger, er blevet transplanteret takket være en speciel maskine. I de tilfælde har lungerne været det, lægerne kalder marginale. Lungerne skal opfylde en række krav til donation, men hvis de ikke ilter så godt som krævet, kan de komme på maskinen. 

- Tidligere var man nødt til at kassere lungerne, hvis de ikke iltede tilstrækkeligt, men efter at vi i 2012 fik en EVLP-maskine (ex vivo lung perfusion), kan lungerne skylles igennem med væske og iltes via en respirator. På den måde kan man fjerne sekret og væske fra lungerne og få sammenklappede afsnit af lungerne til at folde sig ud, så de virker igen, fortæller Hasse Møller-Sørensen, der er overlæge i Hjertecentrets Afdeling for Bedøvelse, Opvågning og Intensiv Behandling.

Omkring 25 procent af de lunger, der transplanteres på Rigshospitalet, har først været koblet på maskinen.




Redaktør