Det er næsten tre år siden, at den nu 68-årige pensionerede politimand Preben Andersen blev hasteindlagt med en akut leukæmi, som havde erobret næsten alle hans hvide blodlegemer. Kemopiller hjalp ham i julen 2018 med at bekæmpe kræften. Men det var en vellykket knoglemarvstransplantation, som fem måneder senere gav ham livet tilbage.
I dag er det broderen Karstens blodceller, som flyder rundt i Preben Andersens krop. Karsten donerede stamceller fra sin knoglemarv, og de nye celler har været med til at bekæmpe kræftcellerne og har udstyret Preben Andersen med et nyt immunforsvar. Ja, selv sin brors blodtype har han overtaget.
Preben Andersen er i en voksende mellemgruppe af stadigt ældre knoglemarvstransplanterede patienter, der overlever, men som også kæmper med nogle bivirkninger og senfølger igennem forløbet, forklarer Kristina Holmegaard Nørskov. Hun er sygeplejeansvarlig for knoglemarvsforløbene for personer med leukæmi på Rigshospitalet.
- Vi arbejder hårdt på at efteruddanne vores sygeplejersker, fordi de ældre patienter typisk vil have flere komplikationer. De får måske medicin mod en række andre sygdomme, bliver ramt hårdere, hvis de ligger længe i sengen og har fx dårligere blodomløb. Så kravene til sygeplejen stiger også, siger Kristina Holmegaard Nørskov.
Broderens celler angriber
Preben Andersen har altid holdt sig i god form og mener selv, at er sluppet utroligt nådigt igennem forløbet. Men ikke uden spor. Han går stadig til kontrol en gang om måneden, bl.a. fordi Karstens blodceller stadig går til angreb på Preben Andersens egne celler. Graft-versus-host (GVH) hedder tilstanden, som er meget typisk efter en knoglemarvstransplantation – og som ifølge lægerne kan plage patienterne i op til fem år efter transplantationen fra en donor.
- Jeg har blandt andet en del hudproblemer på grund af GVH. Dem glæder jeg mig til at slippe for. VI laver sjov med, at min bror angriber mig indefra, så jeg ikke kan slå ham i golf, siger han med et grin.
Nærmest uddannet hjemmesygeplejerske
Da Preben Andersens sygdomsforløb var mest intenst lå der over 20 piller i æsken, som han skulle tage hver dag. I dag ligger tallet omkring 10 piller, som bl.a. skal holde blodtrykket nede og dæmpe hans immunforsvar.
Han er en af de heldige med et godt netværk, for hustru Susan har støttet ham gennem hele forløbet – og mange tilfælde været indlagt med ham.
- Jeg er jo nærmest blevet uddannet hjemmesygeplejerske i dette forløb. Hvis man er ældre og lidt konfus, må man fx have meget svært ved at holde styr på alle de piller, siger Susan Andersen.
For patienterne er det ofte rart at komme hjem, lige så snart det er muligt. Sygeplejerske Kristina Holmegaard Nørskov fremhæver, at man på Rigshospitalet gør meget for at imødekomme patienternes ønske om at være mest muligt hjemme. Det betyder fx, at meget medicin, væskebehandling og antibiotika-behandling i drop gives i eget hjem.
- Mere ambulante forløb er en rigtig god ide, men det stiller større krav til det sociale netværk, hvilket nogle gange ikke er lige så godt for de ældre patienter. Vi er meget opmærksomme på at give sociale støtte og arbejder både med patient- og pårørendeambassadører, forklarer hun.
Ægteparret Preben og Susan har kun roser at dele ud til personalet.
- Vi har været rigtigt godt tilfredse med forløbet. Personalet er altid flinke, imødekommende og hjælpsomme.