Vejledning og øvelsesprogram til benene

En samling af øvelser til benene. Der er øvelser i liggende, siddende og stående stilling.

Hvilestilling

I den første periode efter operationen, kan det være nødvendigt og behageligt for dig at benytte hvilestillinger med puder.

Hvis dit ben er tilbøjeligt til at hæve, kan det hjælpe at sidde / ligge med benet højere end sædvanligt fx på en skammel eller siddende på langs i sofaen, så benet aflastes.

Hævelse af benet/ Venepumpeøvelser

Hvis du oplever at benet hæver op, kan du lave disse venepumpeøvelser, der afhjælper hævelsen.

1. Bøj knæet og hoften, med hælen fri af underlaget. Hjælp til med armene eller med et håndklæde hvis benet er for tungt.

2. Stræk benet op mod loftet, hold med hænderne eller et håndklæde rundt om knæet, bøj og stræk knæet i denne stilling. Behold benet strakt mod loftet og vip op og ned i fodleddet.

Øvelser for benene

Hver øvelse gentages 10 gange morgen, middag og aften.

Liggende på ryggen i sengen

1. Bøj langsomt knæet, lad hælen blive i underlaget.

2. Bøj begge ben og løft bagdelen fri af underlaget.

Siddende på stol eller sengekant

3. Bøj og stræk dit knæ langsomt.

Placer evt. din fod på en pose eller en klud og træk foden frem og tilbage, så du bøjer i dit knæ.

Placer din fod på et trin eller lignende. Bøj i knæet, hælen skal blive på trinnet

Stående foran seng eller stol

5. Løft knæet op mod loftet. Hold balancen ved at holde fast i noget foran dig.

6. Stå fortsat oprejst. Stå skiftevis med vægt på dine hæle og derefter på tæerne.

Om Lymfødem

Når lymfeknuderne i lysken eller maven bliver fjernet, medfører det, at den normale lymfegennemstrømning forringes, og der vil være risiko for, at man senere kan få et hævet ben. Dette kaldes lymfødem.

Lymfødem kan opstå kort tid efter operationen, men der kan også gå flere år, før det optræder. Mange oplever en forbigående hævelse i forbindelse med operationen, som ikke må forveksles med et lymfødem.

Kendetegn ved lymfødem

  1. Spænding
  2. Træthedsfornemmelse
  3. Tyngdefornemmelse
  4. Hævelse
  5. Blivende mærker efter sokker
  6. Du kan ikke få dine sko på, de føles for små

Hvis du tror, at du har lymfødem, kan du henvises af en speciallæge til en lymfødemterapeut, som kan vurdere og evt. behandle dig. Dette forgår på et hospital i din region.

Gode råd om fysisk aktivitet efter operationen

Hvis du har problemer med at dit ben hæver, kan svømning være den bedste form for træning, fordi du bevæger benet uden at belaste det med hele din vægt. Såret skal være helt lægt og hvis du er i tvivl, skal du kontakte din læge. Ligeledes anbefaler vi aktiviteter som fx cykling (sofacykel om muligt), crosstrainer (elliptical) eller andet, som ikke medfører stød op gennem benene, som eksempelvis ved løb.

Belast ikke benet over smertegrænsen.

Har du siddende arbejde, skal du undgå at sidde med 90 graders bøjning over hoften i længere tid. Indstil dit sæde på stolen eller anvend en skråpude, så du sidder tippet let forover og åbner op i hoften. Når du sidder i længere tid, skal der være mulighed for at elevere benet til vandret.

Nyttige adresser

Patientforeningen dalyfo, for patienter med lymfødem. www.dalyfo.dk

Kræftens bekæmpelse. www.cancer.dk

Redaktør