Information til patienter og pårørende om tryksår

Hvad er tryksår?

Tryksår kaldes også liggesår eller siddesår. Et tryksår er et sår, der er opstået efter, at huden er blevet udsat for tryk og træk, så hudområdet er blevet beskadiget. Et tryksår kan udvikles indenfor få timer.

Hvordan opstår tryksår?

Tryksår kan opstå, hvis du ligger eller sidder i samme stilling i længere tid uden at bevæge dig. Trykket mod huden kan blive så hårdt/kraftigt, at blodforsyningen til hud og væv forhindres i at nå frem. Ved samtidigt træk i huden kan vævet blive beskadiget og medføre tryksår.

Det kan blandt andet ske, når huden er fugtig og derfor hænger fast i underlaget, og hvis du glider nedad i sengen eller i stolen. Gips, skinner, kateterslanger, dræn , ”iltbriller” og fodtøj kan også give tryksår.

Hvem får tryksår?

Risikoen for at få tryksår øges ved høj alder, manglende bevægelse, lammelser, dårlig ernæringstilstand og sygdomme som åreforkalkning og sukkersyge. Men alle kan få tryksår.

Hvad er de første tegn på tryksår?

• Ømhed eller smerte
• Røde mærker
• Varme eller hævelse af huden.

Tryksår kan også vise sig som:

• Hudafskrabning 
• Vabel
• Hårdt hudområde eller hårdhed under huden.

Hvis du eller dine pårørende opdager tegn på tryksår, er det vigtigt, at du gør personalet opmærksom på det, så du kan få hjælp.

Hvor på kroppen opstår tryksår?

Tryksår opstår ofte over knoglefremspring, f.eks. på:

• Ører
• Baghoved
• Skulderblade
• Albuer
• Korsben
• Haleben
• Hofter
• Balder
• Inder- eller ydersiden af knæ
• Hæle og tæer.

Hvad kan du og dine pårørende selv gøre?

Langt de fleste tryksår kan forebygges. Sammen med personalet kan du selv og dine pårørende medvirke til at mindske risikoen.

Vær fysisk aktiv:

• Kom ud af sengen så ofte og så meget som muligt.
• Vær aktiv og bevæg dig så meget som muligt, hvad enten du ligger eller sidder.

Mad og drikke:

• Mad og drikke er vigtigt. Har du ikke den store appetit, kan du få proteinberiget mad og drikke. Husk at drikke rigeligt.
• Dine pårørende må gerne forkæle dig med medbragte lækkerier hjemmefra, f.eks. din yndlingsspise. 

Hudpleje:

• Huden skal holdes hel og smidig for at være modstandsdygtig. Brug gerne creme hver dag.

Fodtøj:

• Vær opmærksom på, om fodtøjet passer. 

Sig det til personalet, hvis: 

• du mangler hjælp til bedre selv at kunne skifte stilling
• du får smerter af at sidde eller ligge
• du lider af ufrivillig vandladning
• din bandage er våd
• du har smerter og behov for smertestillende medicin for at kunne bevæge dig.

Når du ligger i sengen:

• Skift stilling ofte. 
• Undgå, at hælene bliver ømme og får tryk.
• Sengen kan indstilles ved brug af fjernbetjeningen. Få evt. hjælp til at indstille sengen.
• Indstil sengen til bøjning under knæene, så hælene kan holdes fri af underlaget. Denne indstilling mindsker trykket på hæle og forhindrer samtidig, at du glider ned i sengen.
• Alternativt kan du lægge en pude under benene, så hælene løftes.
• Lig gerne på siden, hvis du kan.
• Husk at sænke hovedgærdet, f.eks. efter du har spist. Vi anbefaler, at dit hovedgærde højst er hævet med en 30 graders vinkel om natten. 

Når du sidder i en stol:

• Når du sidder, er det vigtigt at du har en god siddestilling. Du skal kunne nå gulvet eller en fodstøtte med begge fødder. 
• Sørg for at skifte stilling hyppigt f.eks. ved at læne dig forover samt fra den ene balde til den anden, så trykket på balderne fordeles jævnligt. –(”baldepolka”).
• Det hjælper også at rejse sig op og stå eller gå lidt rundt ind i mellem.
• Det kan være nødvendigt med en special pude i stolen. Tal med personalet om dette.
• Bed om hjælp, hvis du ikke selv er i stand til at ændre stilling i stolen. Dine pårørende må også gerne hjælpe dig.

Du er velkommen til at spørge personalet, hvis du har spørgsmål.