Undersøgelse af skjoldbruskkirtlens optagelse af jod (I-131)

Undersøgelsen bruges til at afklare, hvilken dosis radioaktivt jod der skal gives ved en behandling af skjoldbruskkirtlen.

Kort om undersøgelsen

Du skal have undersøgt, hvor meget jod din skjoldbruskkirtel kan optage. Vi bruger resultatet til at beregne den rette dosis jod til en eventuel behandling af forstørret skjoldbruskkirtel (struma) eller forhøjet stofskifte. Vi giver dig en kapsel med radioaktivt jod, så vi kan måle, hvor godt din skjoldbruskkirtlens optager joden.

Undersøgelsen forløber over 2 dage. Du skal forvente at være på hospitalet i cirka 30 minutter den første dag og cirka 30 minutter den anden dag.

Vigtig forberedelse

Kontakt os, hvis du er gravid eller ammer

Hvis du er eller kan være gravid, eller hvis du ammer, er der særlige forholdsregler. Du skal derfor kontakte os inden undersøgelsen.

Undersøgelsen

Undersøgelsen

Du skal sluge en kapsel med radioaktivt jod, som bliver optaget i din skjoldbruskkirtel de næste 24 timer. Kapslen er på størrelse med en vitaminpille, og du sluger den med et glas vand. Bagefter kan du tage hjem.

Dagen efter måler vi med en skanner, hvor meget jod din skjoldbruskkirtel har optaget. Du bliver bedt om at fjerne eventuelle halskæder, da de forstyrrer skanningsbillederne, og vi anbefaler, at du tager dine smykker af hjemmefra.

Undersøgelsen tager 5-10 minutter.

Svar på undersøgelsen

Du får svar fra den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen.

Få mere viden

Redaktør