Ultralydsskanning (med eventuelt kontraststof)

Et ultralydshoved føres henover huden og danner billeder af kroppens indre. I nogle tilfælde bruges der kontraststof for at gøre forskellen mellem blodkar, organer og væv tydeligt.

Kort om undersøgelsen

Du skal ultralydsskannes. Ved en ultralydsskanning bruger vi lydbølger til at danne billeder af kroppens indre. Lydbølgerne udsendes og opfanges via et ultralydshoved, som føres hen over huden. I enkelte tilfælde bruger vi kontraststof for at gøre forskellen mellem blodkar, organer og væv tydeligere.

Undersøgelsen varer 30 minutter, men det er en god idé at afsætte 2 timer, da der kan opstå ventetid.

Vigtig forberedelse

Kontakt os, hvis du er gravid eller ammer

Hvis du er eller kan være gravid, eller hvis du ammer, er der særlige forholdsregler. Du skal derfor kontakte os inden undersøgelsen.

Undersøgelsen

Undersøgelsen

Afhængigt af hvad du skal have undersøgt, skal du enten ligge ned, sidde eller stå op. Vi smører gelé på huden og fører ultralydshovedet hen over huden med et let pres. Via ultralydshovedet dannes der billeder på en skærm. Vi bruger eventuelt kontraststof under ultralydsskanningen, så vi får et tydeligere billede. Vi giver dig kontraststoffet i en blodåre i din arm.

Svar på undersøgelsen

Du får et foreløbigt svar på undersøgelsen under skanningen. Det uddybende svar får du fra den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Du kan også se svaret på undersøgelsen enten på www.sundhed.dk eller på www.minsundhedsplatform.dk

Få mere viden

Redaktør