Udlevering af medicin i Led- og Bindevævssygdomme, klinik 4242

Patientsikkerheden kræver, at patienterne selv skal hente deres medicin.

Patientsikkerheden kræver, at patienterne selv skal hente deres medicin i Led- og Bindevævssygdomme, klinik 4242 (til 8-12 ugers forbrug). Du får sammen med sygeplejersken mulighed for at tale om virkning, bivirkninger, og hvordan det går. Der vil også være lejlighed til at spørge om forholdsregler ved rejser i udlandet, vaccinationer, planlagt kirurgi, tandbehandlinger samt ønske om graviditet mm. Hvis din medicin skal opbevares på køl, skal du selv anskaffe dig en køletaske med køleelementer. Hvis du allerede har en køletaske og køleelementer, kan du naturligvis anvende disse. For din sikkerheds skyld bliver medicinen kun udleveret:

  1. Hvis den kan transporteres korrekt. Derfor er det vigtigt, at du husker at medbringe din egen køletaske med køleelementer.
  2. Hvis der for nylig er taget blodprøver.

Hvis du er i tvivl om din medicin skal transporteres på køl eller du har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sygeplejersken.

Med venlig hilsen Henrik Røgind Klinikchef Rigshospitalet HovedOrtoCentret Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme

Redaktør