Uden genforandring, arvelig bryst- og æggestokkræft

Information om genetisk rådgivning og testning for arvelig bryst- og æggestokkræft (HBOC) i familier, hvor man ikke finder en genforandring

vedrørende arvelig bryst- og æggestokkræft (HBOC)

Familier, hvor der ikke findes en genforandring

Introduktion

Denne informationspjece omhandler genetisk rådgivning og testning for arvelig bryst- og æggestokkræft (HBOC) i familier, hvor man ikke finder en genforandring. Endvidere er proceduren for regelmæssig kontrol af bryst og underliv kort beskrevet. Pjecen er tænkt som et supplement til den genetiske rådgivning, som du og måske andre familiemedlemmer har modtaget. 

Baggrund 

Du er blevet henvist til genetisk rådgivning for HBOC på baggrund af mistanke om denne arvelige tilstand. Mistanken kan skyldes flere tilfælde af brystkræft (især i ung alder) og/eller æggestokkræft i den nære familie – eller, at et familiemedlem har gjort dig opmærksom på denne mulighed. 

Genetisk rådgivning og testning 

Ved den genetiske rådgivning er du blevet orienteret om vurderingen af, om der forekommer arvelig kræft i familien. I har gennemgået dit stamtræ sammen, og du er blevet informeret, om du har øget risiko for at udvikle kræft især i bryst og underliv. Muligheden for genetisk testning er diskuteret. 

Ikke alle familier får tilbud om genetisk testning, og heller ikke alle familier er interesseret i muligheden. Hvis der ikke udføres genetisk testning – eller hvis den primære genetiske testning ikke kan påvise den i familien forekommende genforandring – foretages risikovurderingen på basis af stamtræet. Personer, som kan have øget risiko for kræftudvikling, kan identificeres ud fra stamtræet, og ved den genetiske rådgivning diskuteres, hvorledes disse familiemedlemmer informeres. Som hovedregel foretages informationen af familiemedlemmer af den person, som er henvist til genetisk rådgivning. 

Arvegang 

Ved HBOC nedarves genforandringen og dermed dispositionen til kræft på en måde, der kaldes autosomal dominant. Autosomal betyder, at mænd lige så vel som kvinder kan arve genforandringen, og dominant betyder, at der er 50 % sandsynlighed for at videregive genforandringen ved hver graviditet. Man kan sammenligne det med at slå plat og krone. Der er 50 % sandsynlighed for plat, og også 50 % sandsynlighed for krone. Men når først mønten er landet, er udfaldet givet. Sagt på en anden måde, så er udfaldet givet, når barnet fødes (faktisk allerede, når befrugtningen er sket).
 
Man kan umiddelbart undre sig over, at der ingen kønsforskel er i arvegangen, men der er en kønsafhængig gennemslagskraft af genforandringen. Det betyder, at den øgede risiko for kræft hovedsageligt omfatter kvinder i form af brystkræft og æggestokkræft. 
 
 Nedenstående stamtræ illustrerer den autosomale arvegang med kønsafhængig gennemslagskraft. 

Hvis familiens genforandring ikke kan påvises 

Det er ikke altid muligt at finde den genforandring, som forekommer i familien. Dette skyldes bl.a., at de anvendte analysemetoder ikke altid kan påvise de forandringer, som findes i generne. Det kan også skyldes, at der i den aktuelle familie er forandringer i et gen, som det ikke er muligt at analysere endnu. I dag analyseres oftest BRCA1- og BRCA2-generne ved mistanke om HBOC, men vi ved, at der eksisterer flere, endnu ukendte gener, som disponerer til denne arvelige kræftform.  

Hvis der ikke påvises en genforandring, vil risikovurderingen derfor basere sig på stamtræet, og blodprøven vil blive opbevaret i laboratoriet, ifald der senere kommer forbedrede analysemuligheder. Hvis der så senere påvises en genforandring, vil familien blive informeret. 

Blodprøven kan opbevares i laboratoriet (biobank) 

I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt at gemme en blodprøve fra et familiemedlem med kræft og afvente beslutningen om genetisk analyse. Det er især relevant i de situationer, hvor en slægtning med kræft er alvorligt syg, og familien endnu ikke har besluttet sig for gentest. Hvis det ikke er muligt at tage en blodprøve fra en slægtning med kræft, kan der i visse situationer undersøges materiale gemt fra f.eks. kræftoperationer.  

Fra blodprøven isoleres det genetiske materiale (DNA), som kan gemmes i laboratoriets fryser i årtier. Kun hvis familien beslutter sig for at opstarte eftersøgningen for familiens genforandring, vil den genetiske analyse blive påbegyndt. Familien kan også beslutte, at blodprøven skal destrueres. 

Kræftrisiko for kvinder i HBOC familier 

Kvinder med høj risiko for at udvikle bryst- og æggestokkræft har over 30 % livstidsrisiko at udvikle brystkræft.  Livstidsrisikoen for brystkræft er ca. 10 % for den kvindelige befolkning, når det ikke er arveligt betinget. Risikoen for æggestokkræft er over 10 % for kvinder i HBOC familier. Livstidsrisikoen for æggestokkræft er 1-2 % for den kvindelige befolkning, når det ikke er arveligt betinget. Risikoen for kræft i æggeledere samt dobbeltsidig brystkræft kan også være øget. 

Hvis man har valgt ikke at få lavet en sådan gentest, eller hvis det ikke har været muligt at påvise familiens genforandring, kan risikoen være meget mindre afhængig af, hvordan man er beslægtet med de familiemedlemmer, der har haft kræft. 

Det er vigtigt at vide, at disse tal er livstidsrisici, hvilket vil sige en samlet risiko gennem hele livet. Det betyder, at en kvinde på 20 år har en højere livstidsrisiko end en kvinde på 50 år - simpelthen fordi den 20-årige kvinde har flere ”farlige” år foran sig end den 50-årige kvinde. Man kan også sige det på en anden måde, idet en 50-årig rask kvinde allerede har gennemlevet en del ”farlige” år uden at blive syg. 

Når en kvinde bliver ældre uden at have fået kræft, nedsættes risikoen for, at hun og hendes efterkommere har øget risiko for HBOC. Dette kan få betydning, når næste generation nærmer sig alderen for regelmæssige kontroller, og vil oftest betyde at disse ikke iværksættes. 

Hvis andre slægtninge får kræft senere 

Vi vil opfordre dig til at kontakte os, hvis andre slægtninge udvikler kræft, efter den genetiske rådgivning er afsluttet. Det drejer sig primært om kræft i bryst, underliv (især æggestok/æggeleder) og prostata. Det kan nemlig have betydning for hvem i familien, der kan tilbydes kontrol, og også for hvilket kontrolprogram, der tilbydes. 

Regelmæssige undersøgelser for kræft 

Hvis man har øget risiko for bryst- og æggestokkræft, er der forskellige muligheder for opfølgende kontroller og forebyggelse. Selv om der kan være en meget høj livstidsrisiko, kan risikoen for at få bryst- eller æggestokkræft inden for de næste 10 år godt være lav, specielt hvis man er under 30 år. Afhængig af alder og personlig situation kan medlemmer af samme familie vælge forskellige løsninger. Man kan også ændre sin beslutning senere hen, hvis man ombestemmer sig (medmindre man har valgt forebyggende operationer). Kvinder, der overvejer at få fjernet brysterne forebyggende, kan f.eks. beslutte at vente til en alder, hvor risikoen for brystkræft er højere. For især yngre kvinder er der også den mulighed, at nye forebyggelsesmuligheder vil blive udviklet i løbet af de næste 10-20 år. 

Regelmæssige brystundersøgelser 

De fleste kvinder vil blive tilbudt regelmæssig mammografi (røntgenundersøgelse af brystet) og brystundersøgelse udført af en læge. Nogle gange vil undersøgelsen blive suppleret med ultralydsskanning eller MR-skanning af brystet, fordi det kan være vanskeligt at lave gode brystundersøgelser, specielt hos yngre kvinder, der ofte har et meget tæt brystvæv. 

I HBOC familier tilbydes regelmæssige brystundersøgelser som regel fra 30 års alderen.  

Ved de regelmæssige brystundersøgelser vil man nogle gange finde forandringer, som kræver nærmere undersøgelse, og som så viser sig at være fuldstændig harmløse. Til gengæld er det også vigtigt at huske, at ikke alle brystkræftknuder kan findes ved mammografi, og at man derfor skal kontakte sin praktiserende læge, hvis man opdager forandringer i brystet, uanset om man lige har været til mammografi. 

Regelmæssige brystundersøgelser forebygger ikke brystkræft, men tilbydes i håb om, at eventuelle kræftknuder opdages så tidligt, at sygdommen kan kureres. Selv om brystkræft opdages tidligt, vil det dog oftest medføre både operation og efterbehandling med kemoterapi og/eller strålebehandling. 

Forebyggende brystoperation 

Fjernelse af brystvævet i begge bryster nedsætter risikoen for brystkræft med mere end 90 %, men det er en omfattende operation med risiko for komplikationer, og det kan også give store psykiske reaktioner. Man vil som regel tilbyde genopbygning af brystet samtidig, og både brystkirurger og plastikkirurger vil være involveret i forløbet.  

Nogle gange kan der være mulighed for at tale med en psykolog forud for indgrebet for at være forberedt på eventuelle psykiske reaktioner bagefter. Der er forskellige operationsmetoder og muligheder for genopbygning med enten kunstig eller naturlig protese, og man vil derfor blive henvist til indledende samtaler med både kirurger og plastikkirurger, før man eventuelt beslutter sig for en forebyggende brystoperation. 

Regelmæssige undersøgelser af underlivet 

Da der er øget risiko for æggestok- og æggelederkræft, bliver man henvist til gynækologisk afdeling, som vil informere om de forskellige valgmuligheder mht. regelmæssige undersøgelser, forebyggende operation, hormonbehandling osv. 

Regelmæssige undersøgelser af æggestokkene tilbydes fra 30 års alderen og omfatter en ultralydsskanning af underlivet (via skeden) og en blodprøve (CA125). Desværre er disse metoder ikke optimale, da det er tvivlsomt, om de kan afsløre en eventuel æggestokkræft så tidligt, at sygdommen kan kureres. Det er dog det bedste tilbud om kontrol, der eksisterer på nuværende tidspunkt. 

Det er vigtigt at huske, at disse regelmæssige undersøgelser ikke er det samme, som de underlivskontroller for livmoderhalskræft, der foretages hos egen læge. 

Forebyggende underlivsoperation 

Forebyggende fjernelse af æggestokke og æggeledere nedsætter risikoen for kræft i æggestokke og æggeledere med mere end 90 %.  

Hvis æggestokkene fjernes før overgangsalderen, vil man efter operationen komme i overgangsalderen. Man kan dog tilbydes hormonbehandling frem til 45-50 års alderen for at undgå de værste gener ved en tidlig overgangsalder. Dette ser ikke ud til at øge risikoen for brystkræft, men vores viden om dette er begrænset.  

Det er som regel ikke nødvendigt at fjerne andet end æggestokke og æggeledere, og i mange tilfælde kan der tilbydes kikkertoperation, som er mindre risikofyldt. Gynækologerne kan informere dig yderligere om disse muligheder. 

Hvordan informeres andre familiemedlemmer og hvad kan de gøre 

Som hovedregel informerer du andre familiemedlemmer, om at der er fundet en genforandring i familien. Ved den genetiske rådgivning er du informeret om, hvem i familien der kan have øget kræftrisiko. Oftest foregår denne information uden problemer, og familien er som regel de bedste til selv at vurdere, hvem i familien, der gerne vil modtage denne information, og hvem der ikke ønsker yderligere kontakt. Det kan dog være en stor byrde at skulle være budbringer i denne situation, og den kliniske genetiske afdeling bistår gerne med skriftlig information og opfølgning. 

De berørte familiemedlemmer kan altid kontakte den klinisk genetiske afdeling, som har varetaget den genetiske rådgivning. Det er dog at foretrække, at man først har været hos sin praktiserende læge og diskuteret disse forhold og er blevet henvist til den nærmeste klinisk genetiske afdeling, idet de genetiske afdelinger kan udveksle de relevante informationer. 

Forsikringsforhold 

Forsikringsselskaber i Danmark har ikke lov til at bede om eller få udleveret resultater af genetiske undersøgelser eller oplysninger om arvelig sygdom.  

DBCG-register (HBOC-database) 

Som led i den genetiske rådgivning informeres om det danske register over HBOC (DBCG-register), hvor personer, der har givet tilladelse hertil, registreres. Formålet med registret er at sikre familierne ensartede kontroller uafhængig af bopæl og samtidig sikre, at evt. nye og bedre tilbud om kontroller og forebyggende operationer og lign. kommer familierne til gode. Samtidig giver registreringen bedre mulighed for, at sygehuset kan foretage løbende vurderinger af kvaliteten af de tilbudte undersøgelser/kontroller samt danne basis for forskningsprojekter.  

Patientforening og Kræftens Bekæmpelse 

Kræftens Bekæmpelse har mange forskellige tilbud til kræftpatienter og pårørende. 

www.cancer.dk 

Tlf. 35 25 75 00 

Adresseliste til andre klinisk genetiske afdelinger 

Odense Universitetshospital 
Klinisk Genetisk afdeling 
Sdr. Boulevard 29, indgang 24 
5000 Odense C
Tlf. 65 41 17 25  
www.ouh.dk/wm290661 

Sygehus Lillebælt, Vejle 
Klinisk Genetisk Afdeling 
Kabbeltoft 25 
7100 Vejle 
Tlf. 79 40 65 56 
www.sygehuslillebaelt.dk/wm242537 

Aarhus Universitetshospital 
Klinisk Genetisk Afdeling 
Brendstrupgårdsvej 21 C  
8200 Aarhus N
Tlf. 78 45 55 10 
www.kga.auh.dk 

Aalborg Universitetshospital 
Klinisk Genetisk Afdeling 
Ladegårdsgade 5, 5. sal 
9000 Aalborg 
Tlf. 97 66 49 99
www.aalborguh.rn.dk 

Afdeling for Genetik, Rigshospitalet 
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Telefon: 35 45 40 62

eller

Gamle Landevej 7 
2600 Glostrup 
Telefon: 43 26 01 00 

Redaktør