Til dig, der kender en med kroniske smerter

Her findes nyttig informationer til pårørende til en person med kroniske lidelser, for at skabe en bedre forståelse af hvad det betyder at leve med kroniske smerter.

Råd til at forstå personer med kroniske smerter, og til at stille realistiske krav, som har en chance for at blive opfyldt.

Hvad er kroniske smerter?

Kroniske smerter er til forskel fra akutte smerter ikke et advarselssignal, altså ikke tegn på skade eller sygdom i kroppen. Kroniske smerter opstår, fordi nervesystemet er blevet fejlprogrammeret efter en tidligere påvirkning.

Denne fejlprogrammering er ikke synlig på scanninger eller røntgen. Alligevel har personen ondt, og det er hverken indbildning eller af ren psykologisk natur.

Kroniske smerter kan ikke fjernes

Der findes flere slags smertestillende medicin, som kan lindre kroniske smerter, men smerterne kan ikke fjernes helt eller helbredes. Nogle af de lægemidler, der bruges i smertebehandling, er morfinpræparater, men man bruger også i visse tilfælde epilepsi- og depressionsmedicin. I nogle tilfælde er der ingen medicin, der hjælper på smerterne.

Medicin er dog ikke den eneste faktor i smertehåndteringen. For personer med kroniske smerter er det vigtigt at træne regelmæssigt, at finde balancen mellem fysisk aktivitet og hvilepauser i hverdagen, samt at undgå stort arbejdspres, for lidt søvn, spekulationer, social isolation og ustabil indtagelse af smertestillende medicin.

Psykologiske konsekvenser af smerter

De fleste mennesker, der har kroniske smerter, oplever en større træthed end andre. Det er, som om smerter sluger kræfter og energi.

Derfor er man som smerteplaget nødt til at prioritere og økonomisere sine kræfter. Det kan se ud, som om man er blevet kedelig, doven, sur eller afvisende, når man ikke er lige så aktiv som før. Men det er ikke årsagen. Det er et forsøg på at undgå, at man ”går død” og må bruge flere dage på at komme i
form igen.

Andre konsekvenser af kroniske smerter, som er næsten usynlige for omgivelserne.

Koncentrationsproblemer

Når man har kroniske smerter, kan det være svært at koncentrere sig. Når man har koncentrationsproblemer, er det svært at udføre opgaver, hvis der er forstyrrende elementer udefra, eller hvis irrelevante tanker alt for let blander sig i det, som man burde fokusere på.

Baggrundslarm kan i sådanne tilfælde opleves så forstyrrende, at man ikke kan holde fast i, hvad man er i gang med.

Det kan også vise sig ved, at man bliver overvældet af at have flere opgaver, der skal løses på én gang. Hvis man er god til at strukturere og koncentrere sig, vil man naturligt prioritere og løse opgaverne en af gangen. Når man har koncentrationsproblemer, kan det være meget svært at gøre dette. Man kan nemt miste overblikket og blive så forvirret over de konkurrerende opgaver, at man slet ikke får lavet noget.

Det er frustrerende at have det sådan, og arbejdsindsatsen ude og hjemme bliver derfor langt fra, sådan som man gerne ville have den. Man når ikke det samme som før, og man må måske holde sig til at lave mindre komplicerede arbejdsopgaver end tidligere. Der er også mennesker, der må opgive et
arbejde af denne grund.

Irritation og vrede

For den, der ikke længere kan holde mere end én bold i luften ad gangen, kan reaktionen, når der alligevel er flere bolde man skal jonglere med, være fortvivlelse, irritation eller vrede. Det kan selvfølgelig virke mærkeligt på omgivelserne, der ikke kender den rigtige årsag: indre forvirring og afmagt
hos en person, der ellers plejer at kunne løse lignende opgaver.

Hukommelse

Det er også på grund af koncentrationsproblemerne, at man kan opleve, at den smerteplagede ikke husker særlig godt. Man kan sige noget til vedkommende, og bagefter er det, som om intet er hørt. 

Tværfagligt Smertecenter's logo

Den smerteplagede har måske en erindring om at have fået noget at vide, men oplysningen kan ikke hentes op fra hukommelsen. Det er også muligt, at man ikke kan huske, at man overhovedet har fået en sådan oplysning.

Når man har kroniske smerter og begrænset psykisk energi, sker det også tit, at man ikke kan huske, hvad man var i gang med, før man blev forstyrret eller afledt. Mange ufærdige projekter kan ligge hen på den konto.

Forholdet til andre

De fleste med kroniske smerter ønsker ikke til stadighed at blive spurgt, om det går fremad. Årsagen er, at smerterne jo er kroniske.
Tilstanden bølger lidt frem og tilbage, men uden at man opnår fravær af smerter. Derfor kan det ærlige svar på spørgsmålet om, hvordan det går, meget vel være: ”op og ned”. Det bliver man træt af at sige, - og træt af at høre, gætter vi på.

De psykologiske symptomer er også svære at blive helt fri for. Man fungerer bedst, når man ikke er under pres, og når man har ro omkring sig. På samme vis ses de tidligere nævnte problemer i fuld omfang, når man derimod bliver stresset, når situationen er uklar eller utryg, eller når andre forhold lægger beslag på ens ressourcer.

Social kontakt og støtte

Det er vigtigt at have gode venner og familie – også når man har kroniske smerter. Imidlertid er det ikke altid nemt at holde kontakten, fordi der er forskellige hindringer for et helt normalt socialt liv.

For eksempel er det svært at forpligte sig til arrangementer i fremtiden, når man ikke kender ”dagsformen” for det pågældende tidspunkt.

Som smerteramt kan man derfor være nødt til at lave aftaler med indbygget risiko for afbud. Det kan også være, at det er nødvendigt med kortere møder, eller at der bliver taget hensyn til transportmulighederne. Du hjælper den, der har kroniske smerter, hvis du forstår og anerkender behovet for disse ting.

Pårørendearrangement

Tværfagligt Smertecenter afholder jævnligt arrangementer for kærester og ægtefæller, voksne børn, forældre eller andre nære pårørende til patienter, tilknyttet klinikken.

Arrangementet har til hensigt at øge de pårørendes viden om smertetilstande og deres tværfaglige behandling. Desuden giver arrangementerne mulighed for at møde andre, der er tæt på én, der lever med kroniske smerter, og som oplever de vanskeligheder, som dette kan medføre.

Hvis du/I er interesseret i at deltage, skal tilmelding ske til sekretariatet i Tværfagligt Smertecenter med oplysning om smertepatientens CPR-nummer. 

Redaktør