Synkeproblemer (dysfagi) som følge af operation i nakke/hals

Information om besvær med at synke mundvand, mad og væske efter operation.

Nogle patienter oplever besvær med at synke mundvand, mad og væske efter operation og denne informationspjece kan give dig information om dette.

Hvis du oplever synkeproblemer, vurderes du af en ergoterapeut, som informerer dig om synkeproblemer, muligheder for at tilpasse (modificere) mad og drikke, samt instruerer dig i øvelser. Ved svære synkeproblemer udarbejder ergoterapeuten en genoptræningsplan mhp. videre træning i din kommune.

Som udgangspunkt forventes det, at problemer med at synke er aftagende efter operationen og gerne skulle være helt aftaget efter 2-3 måneder. Synkeproblemer efter en operation kan have mange årsager og er afhængig af sværhedsgraden af indgrebet:

  • Hævelse efter indgreb
  • Svækket eller lammet muskulatur
  • Evt. problemer med synkefunktion før operationen

Dette kan let undersøges, ved at du tager stilling til spørgsmålene i modellen nederst. Afhængigt af synkeproblemernes sværhedsgrad kan det være en god ide at tilpasse din mad og drikke. På næste side ses en oversigt over forskellige konsistenstyper og eksempler på mad og drikke, som kan gøre det lettere at synke.

Begynd med det som føles let at synke og let at tygge. Mere cremede konsistenser er ofte lettere til at begynde med. Fortykket væske er lettere at kontrollere under et synk, da det ikke løber så hurtigt. Man kan fortykke væske med fx ”Thicken Up Clear”, som kan købes i diverse net apoteker.

Ved at tilpasse konsistenser på mad og drikke kan du undgå, at der kommer mad og væske i den ”gale” hals (luftrør), som kan medføre gener. For nogle kan kolde eller varme drikke være mere behageligt at drikke. Du må forsøge dig frem for at finde ud af, hvad der er bedst for dig.

Patientrapporterede episoder med synkeproblemer
Sværhedsgrad af dysfagiFlydende kost (væske)Fast føde (mad)
IngenIngenIngen
MildIngenSjælden
ModeratIngen til sjælden

Leglighedsvis
(kun ved specifik mad fx brød eller kød)

SværHyppigHyppig
(med det meste af maden)

Dysfagidiæt for patienter med spise- og drikkevanskeligheder

Patienten indtager mad og drikkelse ifølge ”gult ark” Spise- og drikkevejleding
(hænger på patienttavle efter vurdering af en ergoterapeut)

 Gratinkonsistens (inkl. cremet konsistens)Blød konsistensUmodiceret konsistens
Funktions-niveau

Indikation:

Ordineres til personer med dysfagi med en tungefunktion, som benyttes til at bearbejde maden og blande den med spyt. Fødebollen skal kunne dannes uden anstrengelse, let kunne passere munden og synkes.

Indikation:

Ordineres til personer med dysfagi, og hvor det forudsættes, at den enkelte har en næsten fuldstændig tyggefunktion, en fuldstændig tungefunktion samt en normal synkefunktion

Normal bolusdannelse og transport af mad.

Ingen tegn på fejlsynkning

Konsistens

Principper for mad med gratinkonsistens

Konsistensen skal være blød, ensartet og sammenhængende (æggestandslignende). Maden må hverken give anledning til at skulle tygges med tænderne, eller blive til tynde væsker, der siver ud over tænderne og glider ned i svælget - med risiko for fejlsynkning.

  • Alle råvarer skal være fin- og ensartet blendet, uden klumper, kerner, trevler, skorper og skind
  • Konsistensen må ikke være klæg/klistret, sej, og må hverken være for fast eller for flydende
  • Skal holde formen på tallerkenen (må ikke flyde ud)
  • Ingen hele fødevarer. Skal kunne spises med en gaffel.

Principper for mad med blød konsistens

Konsistensen skal være blød, men der skal forsat være behov for at tygge maden.

  • Alle råvarer skal være naturligt bløde eller tilberedes, så de får en blød konsistens, dvs. koges, dampes, bages eller nænsom stegning, uden der dannes skorper eller skind
  • Maden skal være let at bide over
  • Hele kostkomponenter skal være let at dele eller mose med en gaffel.
Normal kost
Eksempler
  • Ymer
  • Græsk yoghurt
  • Øllebrød
  • Havregrød
  • Gratinsmørrebrød
  • Timbaler
  • Kartoffelmos
  • Jævnet sovs
  • Siet jævnet/blendet suppe
  • Fromage
  • Energi- og proteinberiget flødeis
  • Protino dessert
  • Frugtyoghurt
  • Rugbrød og franskbrød uden kerner og skorper
  • Omelet
  • Mørt pålæg, mayonnaisesalater og bløde oste
  • Kogte kartofler, ris og pasta i sovs
  • Tilberedte grøntsager (bagte/kogte/stuvede)
  • Farsretter
  • Dampet fisk
  • Tynde skiver mørt kød
  • Moden banan
  • Henkogt frugt
  • Risengrød
  • Frugtgrød
  • Pandekager
  • Kage
 

Kilde: National kosthåndbog
- kosthåndbogen.dk/content/dysfagidiæt-kost-med-modificeret-konsistens
Billeder fra: (Kompetencecenter for øvre dysfagi, Regionshospitalet Hammel Neurocenter)
2019: Ergoterapeuter Rikke Holst Jensen, Brit Steen Langhorn og Peter Vögele og Diætist Janne Christensen

 Meget fortykketModerat fortykketLet fortykketUmodificeret konsistens
Drikkevarer

Meget fortykket drikkekonsi-stens er ekstremt tyk. Svarer til cremet konsistens af mad.

Væske med fortykket konsistens er karakteriseret ved, at den:

  • intet flow har. Det er ikke muligt at drikke fra en kop. Det er ikke muligt at drikke med et sugerør
  • er sammen-hæng-ende og holder formen på en ske. Kan kun spises med ske
  • meget fortyk-kede drikke-konsi-stens er for tyk, hvis en teske kan stå alene i væsken
  • sidder fast og løber ikke gennem tænderne af en gaffel

Moderat fortykket drikkekonsi-stens der svarer til sirup ved rumtempe-ratur eller til tyk shake.

Moderat fortykket konsistens er karakteriseret ved, at den:

  • har et langsomt flow, er muligt at drikke direkte fra en kop, selvom drikke-varen ´løber´ meget langsomt
  • er sammen-hæng-ende
  • er vanskelig at drikke med sugerør (både smalle og brede)
  • bedst kan indtages med en teske
  • drypper langsomt gennem tænd-erne af en gaffel

Let fortykket drikkekonsistens er drikkevarer, der er naturligt tykke, fx kakaomælk, drikkeyoghurt og drikkevarer med normal konsistens, der er tilsat fortyk-ningsmiddel.

Let fortykket drikkekonsistens er karakteriseret ved, at den:

  • har et stabilt hurtigt flow, der er noget langsom-mere end drikkevarer med normal drikkekon-sistens
  • ´løber´ hurtigt fra en kop, men langsom-mere end drikkevarer med normal drikkekonsi-stens
  • drikkes bedst med kop/glas. Det kræver ekstra kraft, at drikke denne type drikke-varer
    med et standard sugerør
  • løber hurtigt gennem tænderne af en gaffel og efterlader en let belægning
  • kan efterlade en belægning i koppen/ glasset.

Normal drikkekonsi-stens beskrives som almindelige tynde drikkevarer, fx vand, te og kaffe.

Er ikke tilsat fortyknings-middel og har et hurtigt til meget hurtigt flow, når det hældes fra en kande eller kop.

Det kan drikkes af kop, glas, flaske eller med sugerør.

Løber hurtigt gennem tænderne på en gaffel, og efter-lader ingen belægning.

Alle former af drikkelse

Eksempel på en meget fortykket drik
Eksempel på en moderat fortykket drik
Eksempel på en let fortykket drik

Alle væsker kan fortykkes med fortykningsmiddel.

 

Kilde: National kosthåndbog
- kosthåndbogen.dk/content/dysfagidiæt-kost-med-modificeret-konsistens
Billeder fra: (Kompetencecenter for øvre dysfagi, Regionshospitalet Hammel Neurocenter)
2019: Ergoterapeuter Rikke Holst Jensen, Brit Steen Langhorn og Peter Vögele og Diætist Janne Christensen

Redaktør