Smertepumpe

En smertepumpe består af en pumpe med medicin,som er koblet til det drop (plastikrør i en blodåre), barnet i forvejen har – eller får i forbindelse med operationen.

Smertepumpe

En smertepumpe består af en pumpe med medicin, som er koblet til det drop (plastikrør i en blodåre), barnet i forvejen har – eller får i forbindelse med operationen. Selve pumpen er på størrelse med en Game Boy. Vi bruger smertepumpen til børn, der kan få kraftige smerter over længere tid eller i forbindelse med en operation.

Sådan virker smertepumpen

Smertepumpen indeholder morfin eller morfinlignende stoffer, som er afmålt i faste doser efter dit barns vægt. Pumpen indstilles til at give en konstant mængde medicin ind i blodåren døgnet rundt. Desuden kan pumpen indstilles, så dit barn selv kan trykke på smertepumpen for en ekstra dosis, hvis barnet får ondt.

Metoden indebærer, at dit barn selv får mulighed for at styre smerterne, hvis det får brug for yderligere smertestillende medicin. Pumpen er udstyret med en låsemekanisme, så barnet ikke kan komme til at overdosere medicinen. Det er vores erfaring, at børn over (5 år) 6-7 år er vældig gode til at styre deres egen smertebehandling. Hos mindre børn er det sygeplejersken der trykker på smertepumpen.

Bivirkninger ved medicinen

Barnet kan få kvalme og eventuelt hudkløe som bivirkning til den smertestillende medicin. Hvis det sker, kan vi give medicin, som lindrer kvalmen eller kløen, uden at vi behøver at stoppe den smertestillende behandling.

Medicinen i pumpen kan gøre barnet døsigt, men denne døsighed forsvinder hurtigt igen. Smerter kan også gøre børnene trætte. Ofte oplever vi, at børn der får en god behandling for smerter, får  overskud til at lege igen. Derfor er det så vigtigt at få smertebehandlet barnet, så det kan komme til at lege. Når barnet får det bedre, trapper vi gradvist barnet ud af den smertestillende behandling.

Ofte stillede spørgsmål

Får mit barn for meget medicin?

Smertepumpen er indstillet på en sådan måde, at den låser i en periode efter hvert ”tryk”. Låseperioden har den længe, der er nødvendig for at medicinen kan nå at virke, inden barnet kan udløse en ny dosis. På den måde sikres det, at dit barn ikke får for meget morfin. Børn lærer hurtigt at bruge pumpen. Det er vores erfaring, at børn kun trykker på pumpen, når de har ondt.
Da syge børn mest af alt ønsker at være raske og lege, har de ikke lyst at trykke unødigt på pumpen.

Bliver mit barn afhængigt af morfinen?

Vi afpasser nøje behandlingen efter barnets alder, vægt og smerter. Vi begynder at aftrappe behandlingen, så snart vi vurderer det forsvarligt. Da vi således kun giver morfin på baggrund af smerter, og da det ofte kun drejer sig om smerter i en relativ kort periode, er risikoen for afhængighed af morfin ikke noget problem. Tværtimod hjælper en god smertebehandling dit barn til hurtigere at komme ud af sengen, og dermed til hurtigere at blive rask.

Må jeg selv trykke på knappen?

Smertepumpen er beregnet til barnet. Hvis dit barn ikke selv kan trykke på knappen, eller hvis barnet stadig har ondt, selvom det har trykket på pumpen, skal I kontakte sygeplejerskerne på afsnittet.

Rigshospitalet - ”smertefrit område”

Smerter efter operation eller ved sygdom gør ingen gavn. Derfor forsøger vi så vidt muligt at komme smerterne i forkøbet og at give børn den bedst mulige behandling, hvis de får ondt.

Vores erfaring er, at medicin mod smerter er vigtigt, når børn har ondt i forbindelse med sygdom og eventuel operation. Når barnet bliver fri for smerter, kan det hurtigere komme i gang igen og blive rask.

På Rigshospitalet har vi en smerteenhed med anæstesilæger og en smertesygeplejerske, som er specielt uddannet til at behandle smerter hos børn, der har særlige problemer med smerter. Smertesygeplejersken eller anæstesilægen kommer hver dag på stuegang hos de børn, der har særlige problemer med smerter.

Redaktør